Bande afpressede sexhungrende mænd på nettet

Retten i Glostrup har i dag idømt tre mænd en fængselsstraf for pengeafpresning

De troede, de havde fundet på en rigtig smart måde at presse penge af sexlystne mænd - men i dag kostede det de tre mænd en fængselsstraf på mellem ni måneder og 2,5 år.

På internetchat-stedet Badoo.com udgav de tre mænd sig for at være en 18-årige pige.  Og via hendes profil kom de i kontakt med en mand, som de udvekslede adskillige beskeder med. Beskederne havde seksuelt indhold. Undervejs i forløbet fortalte "pigen" så, at hun slet ikke var 18 - og end ikke fyldt 15.

-Alligevel valgte manden at møde op til en aftale den 15. januar. Og på stedet mødte han altså ikke en ung pige, men de tre tiltalte, som forlangte at få 50.000 kroner udbetalt, forklarer anklager i sagen Rune Rydik.

Og de tre mænd havde formentlig satset på, at deres offer aldrig ville turde tale om sagen, fordi han skulle mødes med en mindreårig pige. Men det hjorde han. Manden gik til politiet, og derefter indledte Københavns Vestegns Politi en efterforskning af sagen.

Mændene blev aflyttet - og da politiet havde samlet materiale nok i sagen, blev de tre sigtet og siden blev der rejst tiltale.

-De har været tiltalt for afpresning, og så har der været en række andre tilfælde, som retten ikke fandt bevist. Derfor er det kun det første forhold - altså den egentlige afpresning, de er dømt for, siger Rune Rydik.

-Jeg vil nu læse dommen igennem og overveje, om den skal ankes, fortsætter han.

 

Selv om mændene aldrig fik fat i pengene, så er det at fremsætte et krav om penge nok til, at man kan blive dømt for afpresning.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik