Ballet danser uden om til sommer

Slotsparken bag Fredensborg Slot bliver ikke fyldt af balletdansere og glade publikummer denne sommer, fordi Fredensborg Kommune var langsom med at give et løfte om 65.000 kroner i støtte til Danske Sommerballet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For selvom danserne fra Det Kgl. Teater har Danske Bank som eksklusiv sponsor, skal otte værtskommuner samlet set bidrage med over en halv million kroner i år. Et nej fra Fredensborg Kommune betyder, at Danske Sommerballet nu finder en kommune, der vil betale.
Det ærgrer 1. viceborgmester Ulla Hardy-Hansen (K), men samtidig bemærker hun, at kommunal støtte til sommerballetten ville have skubbet lokale projekter ud i kulden.
- Folk valfarter til balletten, det er storslået, men ... banken har vel også penge til at betale for at få deres forestillinger. Vi vil helst hjælpe det lokale kulturliv, siger Ulla Hardy-Hansen og understreger, at pengene er få i år.
Danske Bank har i 2006 taget initiativ til Danske Sommerballet og været med til at udvikle projektet, men selve budgettet klarer Det Kgl. Teater, og teatret har ikke bedt om flere penge.
- Jeg kan forestille mig, at Det Kgl. Teater har tænkt, at med den situation Danske Bank er i, kan vi ikke gå ud og lægge flere penge i et gratis arrangement, siger Michael Ahlstrand, sponsorchef i Danske Bank.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik