Ballade om fyring af kræftsyg

Fyring: Dansk Sygeplejeråd raser over Frederikssund Kommunes fyring af kræftsyg medarbejder. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I efteråret fik en 46-årig sygeplejerske ansat i Frederikssund Kommune konstateret brystkræft. Hun gennemgik to kræftoperationer og er nu i strålebehandling og modtager kemoterapi. Da hun efter seks ugers sygemelding meldte sig klar igen til at arbejde - og genoptog arbejdet - dog med udsigt til sygedage i kølvandet på den planlagte månedlige kemobehandling, så reagerede Frederikssund Kommune ikke med tiltag og foranstaltninger, der skulle få kvinden tilbage på arbejde. I stedet fik hun en fyreseddel, skriver avisen.

Men hvor langt skal en arbejdsgiver strække sig for at fastholde en sygdomsramt medarbejder i arbejde. Det spørgsmål rejser Dansk Sygeplejeråd, der kalder fyringen af den 46-årige mor til tre for meget barsk. DSR kritiserer kommunen for intet at have gjort for at fastholde kvinden i arbejde og mener, at kommunen ikke har overholdt sine egne personalepolitiske principper i fraværssager.

- Man har hverken indhentet lægelige oplysninger eller afprøvet, om medarbejderens egen plan for at vende tilbage til arbejdet holder vand. Hun er ikke blevet mødt og har ikke fået skyggen af en chance for at vise, at hun er arbejdsklar igen, siger kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich, Dansk Sygeplejeråd, der har skrevet et åbent brev til samtlige byrådsmedlemmer om sagsforløbet.

Omvendt afviser Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V), at kommunen har handlet i strid med sine egne personalepolitiske retningslinjer vedrørende sygefravær.

- Jeg kan ikke kommentere selve sagen, da det er en personalesag. Men jeg vil blot sige, at kommunens økonomiudvalg har fået en orientering om sagen fra administrationen. Den orientering har vi taget til efterretning. Når det er sagt, så er det ikke en rar sag, og vi havde helst været den foruden, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik