Ballade om fyret chauffør

En tidligere buschauffør for skolebørn kritiserer Køge Kommune for at kræve ham fjernet fra ruten i en sag om upassende opførsel uden at høre hans version af sagen, skriver DAGBLADET Køge.

I februar blev Bo Jensen fra Køge krævet fjernet fra al
kommunal skolekørsel af Køge Kommune efter en klage fra en
kommunal sfo.
Bo Jensen blev senere fyret af sin arbejdsgiver MM Befordring
på baggrund af sagen, hvor han blandt andet bliver beskyldt for
at »nusse« et barns hånd og for upassende bemærkninger til
børnene. Beskyldninger han selv kategorisk afviser. I dag
forstår han ikke, hvorfor han ikke selv er blevet hørt i sagen.

- Jeg føler, jeg er blevet dømt uden en retssag, siger Bo
Jensen.
Fra politisk hold erkender man, at klagen har spillet en rolle
for fyringen, men sender alligevel sagen videre.
- Det er selvfølgelig uheldigt, at han føler sig trådt på. Men
selvom der foreligger en klage fra Køge Kommune, så ligger
ansvaret hos MM Befordring. For selvom vi fra kommunens side kan
stille krav til chaufførernes opførsel, så er det MM Befordring,
der har fyret medarbejderen, siger skoleudvalgsformand Johnna
Stark (SF).
Hos MM Befordring ønsker man ikke at begrunde fyringen, men
indehaveren fortæller, at Køge Kommune afviste selskabets
henvendelse om en samtale mellemtransportfirmaet, kommunen og Bo
Jensen.