Bakken slår dørene op til sæson nummer 433

Verdens ældste forlystelsespark slår i morgen portene op for gang nummer 433.

Den gamle forlystelsespark i Dyrehaven nord for København slår de røde porte op i morgen omgærdet af et væld af traditioner, glædeshyl og motorcykelbrøl. 

Nøglen til de røde porte vil i år blive drejet af Ghita Nørby, der spillede Ingeborg i TV-serien Matador, som en hyldest til sidste sæsons kæmpenyhed Korsbæk på Bakken.

I år er nyhederne en restaurant, der byder på gourmetburgere, og en spillebod med en kæmpe enarmet tyveknægt.

Bakkeåbningen vil taditionen tro blive markeret med et stort motorcykeloptog fra Nørrebros Runddel til Dyrehavsbakken i morgen aften. 

- For mange er bakkeåbningen en rigtig forårsbebyder, også for motorcyklisterne, der bruger åbningen til at markere, at de nu kan få de tohjulede ud på vejene igen, fortæller Stine Walsh, Marketings- og kommunikationschef på Bakken til TV2 Lorry.

Hun glæder sig til at byde motorcyklisterne og mange andre velkommen på Bakken i den kommende sæson. 

Sidste år lagde 2,7 millioner vejen forbi forlystelsesparken i løbet af sæsonen. Det var et rekordstort antal og gør Bakken til Danmarks anden største attraktion målt på besøgende, hvilket giver høje forventinger til sæson 2016.

- Vi forventer at få lige så mange besøgende igen i år, sålænge vejret ellers er med os, siger Stine Walsh.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik