Se ruten: Bakken-åbning med masser af motorcykler

I dag åbner Bakken. Traditionen tro bliver københavnerne fulgt til dørs af et stort optog af motorcykler - se, hvor trafikken bliver påvirket her.

For 433. gang åbner åbner den gamle Dyrehavsbakke i Klampenborg.

Og for 51. år i træk bliver det markeret med et stort motorcykeloptog fra Nørrebro til Klampenborg.

Det store motorcykeloptog har tidligere haft op til 7.000 motorcykler trillende på samme asfaltstrækning, og da vejret ser lovende ud, kan optoget nok engang blive stort.

På Nordsjællands Politis Facebookside skrives der, at motorcyklisterne mødes fra klokken 17.00 ved Lygten på Nørrebro, og begynder den traditionsrige tur klokken 19.00.

- Vi forventer, at optogets køretur fra Nørrebro til Bakken tager melem 1 og 1½ time. Lyssignalerne på ruten bliver undervejs betjent manuelt, og signalerne vil i størstedelen af tiden vise grønt lys for optoget eller være helt slukkede, skriver politiet på Facebook.

Derfor rådes kørende trafikanter til at finde en anden rute, hvis de skal krydse optoget, da det kan være vanskeligt at komme forbi optoget.

Se om dine veje krydser motorcykeloptogets på ruten:

 

Motorcykeloptogets rute til Bakken
Motorcykeloptogets rute til Bakken
Foto: TV 2 Kosmopol

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik