Christina fandt pølsebid i romkugle

Det var en lidt anderledes fornøjelse end forventet, da Christina Øyangen Ørntoft i dag bed i en romkugle fra Lagkagehuset i Hellerup.

Man siger ganske vist, at romkugler består af alt godt fra bagerens hylder, men måske ikke lige pølsehornene. Og pølse var faktisk, hvad en kunde i dag, lørdag, fandt i sin romkugle. 

- Skulle til at nyde en romkugle fra lagkagehuset i Hellerup, da jeg blev overrasket over denne pølsebid. Håber at i for fremtiden vil selektere bedre i de kagerester der skal med i romkuglerne, sådan skriver Christina Øyangen Ørntoft i dag på bagerkæden Lagkaghusets Facebookside. 

På det vedhæftede billede kan man se en gennemskåret romkugle med bid pølse i midten. 

Vi har i dag været i kontakt med Lagkagehusets ene ejer, Ole Kristoffersen, men han ønsker i første omgang ikke at kommentere sagen. 

Efterfølgende har en medarbejder hos Lagkagehuset dog kommenteret opslaget og undskyldt episoden. 

Samtlige romkugler i butikken bliver nu kasseret, og sagen bliver undersøgt nærmere. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik