Bagagefolk i Københavns Lufthavn genoptager arbejdet

En personsag var skyld i Novias arbejdsnedlæggelse. Medarbejderne er igen trukket i arbejdstøjet.

Bagagepersonalet hos Novia har genoptaget arbejdet i Københavns Lufthavn. Det siger HR-manager hos Novia, Anne Marie Hollender, til Ritzau.

- Status er, at arbejdet blev genoptaget for cirka en times tid siden. Alle er igen i arbejde. Og tingene er stille og roligt ved at normalisere sig, siger Anne Marie Hollender.

Hun fortæller, at arbejdsnedlæggelsen skyldes en intern uenighed i Novia.

- Som vi kunne forstå i den dialog, vi har haft med de faglige, så bunder det her primært i en personsag, som jeg af samme grund selvfølgelig ikke kan gå i detaljer med, men hvor der er nogle uenigheder et sagsforløbs udfald, siger hun.

Flere medier har lørdag skrevet, at arbejdsnedlæggelsen skyldtes en overarbejdspukkel.

- Det er i hvert fald ikke det, jeg har hørt fra de faglige, jeg har snakket med, siger Anne Marie Hollender.

Tilbage i juni nedlagde Novia også arbejdet. Her har 3F oplyst, at det handlede om enorme mængder overarbejde. Og desuden har de cirka 220 medarbejdere tilsyneladende ikke mulighed for at holde afspadsering.

Tilsammen har de angiveligt opsparet overarbejde svarende til 22 mandeår, skriver dr.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik