Badegæst undsiger embedslæge

- Jeg blev noget fortørnet, da jeg læste Frederiksborg Amts
Avis i morges, hvor der stod, at badevandet på trods af
colibakterier er ufarligt. For mig betød bakterierne to dage på
hospitalet og en uge, hvor jeg ikke kunne spise, lyder budskabet
fra den ellers normalt sunde og friske 75-årige Liselotte Runge
fra Snekkersten.I artiklen, som den pensionerede lærer henviser
til, forklarer hovedstadsregionens embedslæge, Kåre Kristiansen,
at badegæsterne ikke behøver at frygte e.colibakterierne fra
udledningen af husholdningsspildevand på de nordsjællandske
strande så længe, at myndighederne ikke har udstedt noget
badeforbud, skriver Frederiksborg Amts Avis, fredag.En helt
almindelig dag i forrige uge startede Liselotte Runge dagen med
en badetur på Snekkersten Strand ud for Stationsvej. Men dagen
udviklede sig til et sandt mareridt.- Jeg kastede op i 24 timer
og havde det forfærdeligt. Jeg ringede til naboer og mine børn,
og så blev jeg kørt til Helsingør Hospital, hvor jeg med det
samme blev forsynet med drop.På sygehuset lød lægernes dom, at
hun havde fået en fækalieforgiftning, og de mente, at alt tydede
på, at det var badevandet, som var årsagen.Efter to en halv dag
på sygehuset blev Liselotte Runge udskrevet, men bagefter fulgte
næsten en uge, hvor hun havde det meget skidt og ikke kunne
spise.- Heldigvis har jeg det godt i dag, men jeg bader ikke
resten af sæsonen. Og jeg synes, man burde gør noget for at få
indrettet kloakkerne, så det kan klare regnskyllene, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik