Det, der i gamle dage foregik i skumle gyder og baggårde er nu ved at rykke over på nettet: Narkohandel. Ifølge Berlingske reklamerer narkohandlere med klistermærker på lygtepæle og andre steder rundt om i byen, og hvis man så med sin mobil kontakter dem via den krypterede chattjeneste Wickr, skabes der forbindelse - og man kan handle.
Betalingen sker med de svært sporbare bitcoins, som er en netvaluta, og få dage senere leveres narkoen med posten.
Det har været undervejs i nogle år det her
-Det har været undervejs i nogle år det her. Vi har hørt om det fra andre lande, og vi har også set nogle af den slags sager her i Danmark. Det er selvfølgelig atypisk, det med klistrmærkerne - det har jeg ikke set før, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, København Politi til Berlingske.
Avisen har været i forbindelse med narkohandlerne, der oplyser, at de foeløbig har sat cirka 100 klistermærker op rundt om i byen.
-Og vi er kun lige begyndt, skriver de.
Det er stoffer som speed, ectasy, MDMA, svampe, pot og sågar Viagra, narkohandlerne har på deres ulovlige menu.