Autister og ADHD-børn en dårlig cocktail

80 elever fra Fjordskolen og CSU i Roskilde er netop flyttet ud i det tidligere rådhus på Sognevej i Gundsømagle. Flytningen bekymrer både forældre og Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet. Hvor børnene fra Fjordskolen hidtil har været opdelt alt efter, om de led af ADHD eller autisme, skal de nu gå i skole sammen.

- Det er ikke lige den bedste kombi, og det kræver, at personalet holder de sværeste ADHD'ere væk fra de sværeste autister. Børn med autisme tåler ikke, at der sker for mange ting omkring dem. Det kan godt være svært at undgå, hvis der flagrer tre-fire ADHD børn med et højt energiniveau rundt om dem, siger Niels Egelund til DAGBLADET Roskilde.
For nogle autister kan uroen være så grænseoverskridende, at de bliver angste og kryber sammen i et hjørne og græder, fortæller professoren. Forældrene frygter da også, at politikerne mere har tænkt på tal end på børnenes velbefindende, da de besluttede at flytte skolerne på Vestre Hedevej og Østervang til det gamle rådhus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik