Asylcenters børneafdeling: - Lige så farlig som bandefængsel

Asylcenter Sandholms børneafdelinger huser nogle af de mest hårdkogte flygtningebørn i Danmark, afslører Arbejdstilsynsrapport.

- Den her børneasylafdeling svarer meget godt til en bandeafdeling i et fængsel.

Sådan siger Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, til Radio24syv om Asylcenter Sandholms børneafdeling.

quote Den her børneasylafdeling svarer meget godt til en bandeafdeling i et fængsel.

Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye

En ny Arbejdstilsynsrapport fortæller grufulde historier om afdelingen, hvor tre ud af fire drenge tager stoffer eller drikker alkohol, og flere af drengene opfører sig truende og kaster med stole, borde eller kaffekander. 

Derudover går drengene truende tæt på personalet og siger ting som 'I skal ikke vide jer sikre', 'Jeg smadrer det hele', eller 'Jeg brænder det hele ned'. 

Det skriver Berlingske. 

Afdelingen huser godt 30 drenge, der alle er mellem 16 og 17 år og fra Nordafrika. De fleste af drengene er vokset op på gaden, og flere har været udsat for omsorgssvigt, menneskehandel og misbrug. 

Fem gange hoppede flygtningedrengene på personalet

Fem gange det seneste halvandet år er ansatte i børneafdelingen kommet til skade. En af episoderne beskrives i rapporten, skriver Berlingske:

'Et voldsomt slag i højre side af hovedet af en knytnæve fra en person, der hopper ned fra et bord', står der. 

quote Et voldsomt slag i højre side af hovedet af en knytnæve fra en person, der hopper ned fra et bord.

Arbejdstilsynsrapport om Asylcenter Sandholms børneafdeling

Arbejdstilsynet konkluderer, at arbejdet med flygtningedrengene "udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko”, står der. 

Fængselsbetjentenes formand, Kim Østerbye, vil fraråde sine betjente at arbejde i afdelingen: 

- Med det trusselniveau, der er, og den vold, der er udøvet mod pædagogerne, ville det være fuldstændigt uforsvarligt. Hvis mine betjente blev bedt om at arbejde der, ville jeg gå i skarp dialog med ministeren om at få det stoppet, siger han til Radio24syv. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Kim Christiansen, politidirektør hos Københavns Vestegns Politi

Millionær fra Ishøj efterlod kæmpe arv til politiet: ”Det er meget usædvanligt”

vask

Robotter skal gøre sengene rene på hospital

cosedis

Nicolas' luftfotos hitter: Se 28 pletskud her

20191202-185853-5-1920x1279we

playTrods lunken modtagelse ser boligministeren positivt på ny ghettoliste

Allerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere