Aslak løb maraton for kræftramte: "Jeg havde spaghetti-ben efter 30 kilometer"

TV 2 Lorry var med direkte fra Telenor Copenhagen Marathon, som Aslak Gotlieb løb i pink jakkesæt.

Det kræver sit at løbe et maraton. 

Og det kræver særligt meget, hvis man skal sludre hele vejen, løbe i et pink jakkesæt og have en selfie-stang i hånden. 

Det var ikke desto mindre, hvad Aslak Gottlieb gjorde søndag, da han deltog ved Telenor Copenhagen Marathon sammen med cirka 9.000 andre.

Han gjorde det for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. 

Det er nemlig to år siden, at han selv fik konstateret testikelkræft, og nu vil han give noget tilbage.

- Det er en fejring af, at jeg selv er rask. Og så en hyldest til alle dem, der stadig kæmper. Jeg vil gerne gøre noget, som får det til at give mening, at jeg skulle igennem et kræftforløb, forklarede han forleden dag TV 2 Lorry. 

Og hvad fik han så samlet sammen?

3.800 kroner var mandag morgen sat ind på indsamlingens profil-side.

Målsætningen er at skrabe 10.000 kroner sammen før fredag, så der er en bid vej endnu. 

Du kan stadig nå at hjælpe! 

Sådan støtter du

• Støt med MobilePay: 8191 9577
• Støt med sms: 1277 - skriv MAND lobenossen
• Støt via indsamlingens profilside

Pengene går til Kræftens Bekæmpelses kampagne 'Mand, det nytter', som støtter forskningen i kræftformer, der hovedsageligt rammer mænd.

Se Aslaks løb her:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik