Arrester fyldes til bristepunktet

Flere arresthuse må omdanne besøgsrummene til celler for natten for at finde plads til de mange varetægtsfængslede. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Varetægtsfængslet ved Retten i Helsingør - til afsoning ved arresthuset i Næstved. Scenariet er velkendt. Rigtig ofte kan varetægtsfængslede nemlig se frem til en celle temmelig langt fra hjemmet, når den lokale arrest melder om fulde huse. Og det sker tit, hvis man skal tro Kriminalforsorgens statistik om indsatte i arresthuse. For rigtig mange steder er der endda flere indsatte, end der er celler til.
Kriminalforsorgen oplyser, at der i 2011 har været historisk høj belægning i de danske arrester.
Målsætningen er, at godt 92 procent af de 1.267 celler i landets arrester skal være besatte, men sidste år lå tallet langt langt højere, og flere arresthuse kan melde om en belægning på over 100 procent for året. Det er blandt andet blevet opnået ved, at besøgsrummene om natten kan bruges som midlertidige celler, ligesom man nogle steder beder fangerne om at dele celle med en anden indsat i kortere eller længere perioder. Ifølge kriminalforsorgen er der sat politisk fokus på området, og folketinget udarbejder i øjeblikket løsningsmodeller til, hvordan man kan afværge problemet med de stopfyldte fængsler og arrester. Blandt andet bygges der i øjeblikket et nyt fængsel på Falster, der kan afhjælpe fangetrykket fra en række af de sjællandske fængsler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik