00:38

Sådan ser det ud i den grav, hvor man har fundet tyve skeletter lige ved Rådhuspladsen.

Arkæologer elsker metrodybet: Skeletter og piber graves frem

Når store boremaskiner laver huller i København, får arkæologer lov til at lave udgravninger før på steder, der ellers normalt er utilgængelige.

De store huller overalt i København, der skal gøre plads til den nye Cityringen, er ikke kun til gavn for metrobyggeriet.

Sådan ser det ud fra graven, hvor man har fundet 20 skeletter. Foto: Københavns Museum

Arkæologer har nemlig fået en unik mulighed for at grave på historiske steder som Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og Gammel Strand, hvor Københavns gamle byporte lå.

Tirsdag blev det offentliggjort, at arkæologer i al hemmelighed har fundet 20 skeletter under Rådhuspladsen på grund af metrobyggeriet.

Mia Toftdahl er museumsinspektør på Københavns Museum, og det er hende, der modtager og undersøger fundene, når de er gravet op. 

Læs også Hemmelig udgravning: 20 skeletter fundet på Rådhuspladsen

Ifølge hende giver metrobyggeriet gode betingelser for at indsamle viden om Hovedstaden og dens tidligere borgere: 

- Det giver os mulighed for at finde ud af, hvor stor København var, hvor mange mennesker, der boede i byen, og hvem vi havde kontakt med uden for landets grænser, siger hun til TV 2 Lorry. 

02:06

Se hele indslaget om arkæologernes fund her.

Luk video

Tobakspibe i metrodybet

Men det er ikke kun velbevarede byporte, som arkæologerne opdager i de store huller.

Læs også Ærkæolog om de 20 skeletter: Det skal der ske med dem

Siden metrobyggeriet startede, har man fundet hundredtusindvis af forskellige ejendele fra helt almindelige københavnere. 

Her kigger arkæologer ned i dybet, hvor der gemte sig tyve skeletter. Foto: Københavns Museum

De fleste af fundene er velbevarede læder- og tekstilvarer, men arkæologerne har også gravet tobakspiber frem fra dybet. 

Ifølge Mia Toftdahl betyder de hundredtusindvis af fund af personlige ejendele enormt meget for vores selvforståelse og vores viden om København:

- Det er en del af vores historie og vores kulturarv. Det fortæller os noget om, hvor vi kommer fra. Og jeg tror også. det kan gøre os klogere på, hvor vi skal hen i fremtiden, siger hun.