Argentiner forlader Brøndby

To år i Brøndby fik Alexander Szymanovski. Parterne har ophævet kontrakten, det frigiver lønkroner i klubben.

 Der er gang i svingdøren omkring Brøndbys offensiv.

Mandag eftermiddag sikrede klubben sig angriberen Ronnie Schwartz på en lejeaftale, og kort efter annoncerede klubben, at argentineren Alexander Szymanovski forlader Brøndby.

På klubbens hjemmeside oplyses det, at kontrakten med Szymanovski er blevet ophævet efter en gensidig aftale.

Det giver klubben penge til at undersøge mulighederne for endnu en tilgang, siger sportsdirektør Troels Bech.

- Alexanders afsked frigør en plads i truppen og et økonomisk råderum. Uden at konkretisere vores planer på transfermarkedet yderligere kan vi godt fortælle, at vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at styrke truppen, siger Troels Bech.

Argentineren startede stærkt i Brøndby, da han i efteråret 2013 kom til som lejesvend.

Efter et stærkt efterår, der blandt andet bød på to scoringer i et arvefjendeopgør mod FC København, blev Szymanovskis lejeaftale vekslet til en permanent kontrakt.

Siden er succesen udeblevet, hvilket har betydet en masse tid på bænken for Szymanovski, der søndag end ikke var i Brøndbys trup til kampen mod OB.

- Vi har haft en god dialog med Alexander og er nu kommet frem til en gensidig aftale om at ophæve kontrakten.

- Det er tydeligt at mærke, at alle i klubben har sat pris på Alexander, men med udsigt til begrænset spilletid har det været i begge parters interesse at finde en løsning, siger Troels Bech om bruddet.

Kontrakten mellem Brøndby og argentineren løb oprindeligt sæsonen ud.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Nicolai Geertsen

playDe ringer fra hele verden for at høre om danskers helt vilde scoring

20201101-171511-l-1920x1276we.jpg

FCK-spiller ramt af corona

20_percent

playMød "verdens bedste bomvagt": Jensen har en særlig opgave i Lyngby Boldklub

Brøndby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere