Arabere på opkøb i Nordsjælland

Muhammedkrise eller ej. Danske Bank forventer, at nordsjællandske virksomheder kan blive købt af velhavende arabere. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.For nylig blev Århus-virksomheden Kosan Crisplant solgt til United International Bank med base i Bahrain. Flere opkøb kan være på vej i bl.a. Nordsjælland, mener Danske Bank, der har stået for kontakten i sagen.

- Det er første gang, at en arabisk private
equity fond køber op direkte i Danmark. Men det er formentlig
noget, vi vil vi se meget mere af fremover, siger
regionsdirektør Mogens Ramsdahl, Danske Bank i Region Sjælland
Nord.Mere end 40.000 danske virksomheder skal have nye ejere
inden for de næste fire-fem år.

Mange af dem er mindre
håndværksvirksomheder, men gruppen tæller også mellemstore
virksomheder, som er interessante for investorer, fordi Danmark
har politisk og økonomisk stabilitet og vækst. I de senere år er
et stigende antal virksomheder således blevet solgt til
kapitalfonde - både danske og udenlandske.

- Det nye er, at også
araberne nu melder sig på banen som interesserede købere. Danske
virksomhedsejere skal nok i stigende grad vænne sig til, at en
mulig køber ikke nødvendigvis skal findes i nærområdet eller
Europa. Flere internationale kapitalfonde har fået ondt i
økonomien som følge af den internationale kreditkrise. Derfor er
det belejligt for danske virksomheder, der går i salgstanker, at
arabiske oliemilliardærer nu melder sig på banen, siger Mogens
Ramsdahl.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik