Kloakkerne under Rigshopsitalet er fyldt med rotter. Det er de faktisk i det meste af København.
Rotteplagen er i forvejen et problem for boligforeninger og institutioner i hovedstaden, men i en ny forskningsartikel rejser en række forskere fra Statens Serum Institut, DTU og Center for Geogenetik ved Københavns Universitet en ny potentiel problematik, skriver Politiken lørdag.
Spørgsmålet omhandler antibiotikaresistens, der i forvejen giver anledning til hovedpine blandt landets forskere, læger og kloge hoveder.
Ifølge Politiken lyder spørgsmålet, der giver anledning til bekymring, grundlæggende: 'Fungerer rotter, der lever i kloakkerne ved hospitaler, i virkeligheden som en slags 'fragt-biler', der kan transportere og sprede antibiotikaresistens til andre miljøer?'
Hvis ovenstående udsagn holder stik, så kan der være risiko for, at rotterne kan være med til at kickstarte en udvikling af antibiotikaresistente bakterier, der svækker og i værste fald forhindrer læger i at behandle en række infektioner.
Der findes endnu ikke et entydigt svar på spørgsmålet, da det vil kræve yderligere undersøgelser, men til Politiken udtaler en af forskerne, lektor Anders J. Hansen fra Center for Geogenetik, at prøverne fra kloakkerne under Rigshospitalet viser, at et sådant miljø findes - og at intet tyder på, at det er specifikt for rotterne under Rigshospitalet.
- Et system af den art må derimod antages at fungere blandt alle kloakrotter, der lever i nærheden af hospitaler, hvor der løbende sker udledning af rester af antibiotiske midler, som lægerne bruger i patientbehandlingen, siger Anders J. Hansen til Politiken.
Det antibiotika, som rotterne er restistente overfor, er et af de medikamenter, som lægerne tyr til, når almindelig antibiotika ikke kan slå en infektion ned på grund af resistens. Derfor er resistensen af antibiotikapræparatet vancomysin og en eventuel spredning blandt rotterne ganske alvorlig.
Og spredningen blandt rotter - og herigennem smitte til mennesker - kan være en svær ting at komme til livs, lyder det fra forskeren Kurt Fuursted fra Statens Serum Institut.
- Smitteoverførslen kan for eksempel finde sted, fordi håndhygiejnen ikke er i orden. Det kan man et stykke ad vejen gøre noget ved via forskellige hygiejnetiltag, siger Fuursted til Politiken og fortsætter
- Men når der som her er rotter involveret, bliver det straks vanskeligere at forhindre spredning - og det er det egentligt bekymrende ved analyseresultaterne af lortene fra de rotter, der havde adgang til Rigshospitalets kloaksystem.
