Antallet af hjemløse studerende bliver større i år

Rekordstort optag på uddannelserne giver rekordstort behov for studieboliger - men kollegiebyggeriet er gået i stå. Studerende kræver handling. Det skriver Politiken søndag.

Da flere tusinde unge i fredags fik svar på, om de var kommet ind på drømmeuddannelsen, var det også startskuddet til endnu en årlig begivenhed: desperate Facebook-opdateringer og Netto-opslag med det samme budskab: hjælp til at finde en billig studiebolig i storbyen, hurtigst muligt. Det lykkes ikke altid, og hvert år skønnes 1.000 studerende at møde op på studiet første dag som hjemløse.
Det tal vil formentlig være højere i år. I forhold til sidste år er studieoptaget steget med 12 procent - men ikke siden 1995 er der givet offentlig støtte til kollegiebyggeri.
Samtidig viser den nyligt offentliggjorte 2009-Boligundersøgelse, at sammenlægninger og modernisering af lejligheder har gjort det for dyrt for studerende at leje private boliger. Og bliver der bygget nyt, er det store lejligheder beregnet til to lønindkomster og ikke til en enkelt SU-indkomst.
Formanden for De Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, har fået nok:
»Det er på tide, at kommunalpolitikerne laver en seriøs handlingsplan. Der er ikke tid til partifnidder og andre dårlige undskyldninger«, siger han til Politiken.
»Om 10 år vil der ifølge Danmarks Statistik være 100.000 flere unge end i dag, så hvis der ikke bliver gjort noget, er jeg er bange for, at det, vi ser nu, kun er en smagsprøve på fremtiden«.
Samtidig er de studerende kræsne. Kollegier i udkanten af byerne trækker ikke. Mikkel Zeuthen kender udmærket til de upopulære kollegier - eller selvmordskollegierne, som de er døbt i unge folkemunde.
»De gamle kollegier skal renoveres, men der skal også bygges nye og tænkes kreativt. Det er for dumt at have tomme ældreboliger og erhvervslejemål centralt i de store byer, mens studerende mangler boliger«, siger han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik