Antallet af festivaler fordoblet på 10 år

De seneste 10 år er antallet af danske festivaler fordoblet. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport fra Roskilde Universitet. Det skriver metroXpress. Det er specielt festivaler med et særligt tema, der skyder op.

Mens store musikfestivaler som Roskilde og Skanderborg har udviklet sig til regulære folkefester, er der de seneste år dukket en masse små, nye festivaler op rundt om i landet. Det viser en ny rapport fra Roskilde Universitet, der offentliggøres til august. »Vi har 170 festivaler i Danmark. Halvdelen af dem er kommet inden for de seneste 10 år,« lyder det fra Fabian Holt, lektor i performancedesign, der står bag undersøgelsen. Det er især festivaler med særlige temaer, som for eksempel metalfestivalen Copenhell, der i juni i år åbnede dørene for første gang i Københavns Havn. »Metalscenen har trofaste fans, som er valfartet til udlandet for at få opfyldt deres behov for metalmusik. Nu har de fået muligheden,« siger Anders Wahrén, agent hos Livenation, som står bag metalfestivalen, som havde 4.000 gæster om dagen.
På Copenhagen Jazzfestival har man også lært at målrette tilbuddene til bestemte grupper. Jazzarrangementer for børn er blevet så stor succes, at man i år udvider. »Sidste år havde vi fem dage, og nu har vi syv dage med tre koncerter hver dag,« siger project manager Niels Offenberg. Børnejazz tiltrækker mere end 5.000 om dagen og har derfor måttet rykke fra Kongens Have til Østre Anlæg. »Vi har stigende fokus på jazz for børn. Der er et uendeligt publikum til dem,« fortæller han.

»De største af festi-valerne er meget folkelige og har en virkelig bred appel. Roskilde Festival er næsten som Fælledparken den 1. maj i gamle dage.« Fabian Holt, lektor i performancedesign og ekspert i musikfestivaler ved Roskilde Universitet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik