Ansatte i Københavns Kommune har blæst 84 gange i fløjten

Den københavnske whistleblower-ordning er en succes med 84 anonyme tip siden 2012. To tredjedele er sager, som er direkte ulovligheder eller alvorlige forsømmelser. Det skriver DR København.

De mange henvendelser får borgerrådgiver i Københavns Kommune, Johan Busse, til at kalde whistleblower-ordningen en succes.

- Ordningen bliver brugt til det, den er skabt til. Nemlig at medarbejdere, der sidder med en viden, de af en grund ikke kan komme med af med på arbejdspladsen, har et sted at gå hen, siger Johan Busse, der som borgerrådgiver modtager anonyme tips.

Det er også borgerrådgiveren, der står bag evalueringen af whistleblower-ordningen.

I aften mødes Økonomiudvalget i Københavns Kommune og vender evalueringen.

Borgerrådgiver Johan Busse håber, at politikerne vil lade whistleblower-linjen fortsætte, fordi den ifølge ham giver god mening. Det siger han til DR København:

- Vi er alle enige om, at tingene skal løses lokalt, hvis det kan lade sig gøre. Men på den anden side bør der også være et alternativ, og vi kan se, at i alle større organisationer er der undtagelser fra sund arbejdspladskultur.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik