Ansatte frygter flere fyringer

Mandag formiddag meldte ledelsen hos Scandlines ud, at der
skulle spares hårdt på Helsingør-Helsingborg-overfarten. Det
betyder nedlæggelse af 52 job og regulære fyringer af 34
ansatte. De fleste ansat i restauranten på færgen Tycho
Brahe.Men det er ikke nødvendigvis den sidste fyringsrunde på
Øresundsruten eller rederiets øvrige linjer. Det frygter
fagforeningen 3F's afdeling for Privat Service og Hotel og
Restauration, der blandt andet organiserer de ansatte på
catering-området. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.- Der er
som sådan tale om sund forretning. Men desværre har staten solgt
til kapitalfonde, som har så store renteomkostninger, at de ikke
så nemt kan klare en krise, siger faglig sekretær Bent Moos, som
har deltaget i forhandlingerne med Scandlines.Frederiksborg Amts
Avis kunne i øvrigt i sidste uge afsløre på baggrund af
selskabets nyeste regnskabstal, at Scandlines AG har årlige
renteomkostninger på over 70 millioner euro.I dag er det endnu
en forholdsvis besværlig opgave at fyre folk fra rederiet
grundet en jobgaranti, der gælder indtil udgangen af 2010, og
som blev forhandlet på plads ved salget til de nye ejere i 2007.
Garantien betyder, at der kun kan ske fyringer ved frivillige
aftaler og aftrædelsesordninger.- Vi er meget opmærksomme på
situationen, når garantien udløber. Kapitalfonde har tradition
for at skære dybt og hurtigt. Det frygter vi også, at de vil
gøre til den tid. Derfor vil vi bruge mange kræfter på at få
aftalt spørgsmål om jobsikkerhed og aftrædelsesordninger, når vi
skal forhandle overenskomst til foråret, siger Bent Moos til
Frederiksborg Amts Avis.Det lykkedes mandag ikke at få en
kommentar fra Scandlines' linjechef, Henrik Rørbæk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik