Ansat mistede hånd i lufthavnen - får 4. mio. i erstatning

Trist ulykke førte til stor kompensation - men offeret savner arbejdsmarkedet, skriver fagblad

Nødstoppet virkede ikke, og ambulancen kunne ikke komme frem, da en bagageportør i Københavns Lufthavn i 2012 fik sin hånd i klemme i bagagebåndet. Ulykken kostede hans højre hånd, og i dag lever han af førtidspension og de over fire millioner kroner, han har fået i erstatning efter arbejdsulykken. Det skriver Fagbladet 3F.

Det var ren rutine, da den dengang 32-årige bagageportør i november 2012 befinder sig i lastrummet på et fly af typen CRJ-900, hvor han hiver kufferterne til sig og lægger dem op på bagagebåndets gummitæppe. Han får overbalance og tager fra med sin højre hånd, som bliver fanget af bagagebåndet.Kollegaen trykker på nødstop. Men det virker ikke. Falck i lufthavnen bliver tilkaldt, men kan ikke komme hurtigt frem, fordi fly skal i luften. En mekaniker forsøger forgæves at befri ham.

Nu knap fire år senere lever han et liv uden højre hånd og har stærke smerter på grund af ødelagte nerver i armen og har fået førtidspension.

Arbejdsskadesagen er endt med en erstatning på næsten fire millioner kroner for tab af erhvervsevne, fordi han måtte forlade arbejdsmarkedet i så ung en alder. Desuden har han fået 300.000 kroner i mén-erstatning. 48.000 kroner i erstatning fra SAS. Og 100.000 kroner i engangsbeløb plus 5.000 kroner om måneden fra Industriens Pension.

- En af mine venner spurgte mig, om jeg ikke var glad for de mange penge. Jo, det er jeg da. Jeg har købt et sommerhus. Men jeg ville meget hellere tilbage i lufthavnen. Jeg havde ikke regnet med at skulle på pension i så ung en alder, siger nu 36-årige Mark Springborg til Fagbladet 3F.

Ifølge Mariam Skovfoged, pressechef i SAS, er flyselskabet "meget kede af", at Mark Springborg var involveret i en ulykke.

- Vi har selvfølgelig ordnet båndet og taget ansvar, og han har også fået erstatning, siger hun til fagbladet 3F.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik