Anlægskroner skal sikre sund børnemad

Et lån på 15 millioner kroner fra regeringens nye anlægspulje.

Det er en del af løsningen fra Høje-Taastrup Kommune i
bestræbelserne på at kunne servere et sundt frokostmåltid for
alle børnehavebørn ved årsskiftet, skriver DAGBLADET Roskilde,
onsdag.

I mange af kommunens institutioner er man nemlig ikke i
stand til at lave mad til alle børnene i dag, og de mange
millioner fra anlægspuljen skal hjælpe med at modernisere
institutionernes køkkener.

- Vi ser gerne, at vi i vores
institutioner selv kan lave mad til børnene i stedet for at få
mad udefra, men det kræver en række renoveringer.

Dem håber vi
nu at kunne få råd til med støtte fra anlægspuljen, forklarer
borgmester Michael Ziegler (K).Høje-Taastrup Kommune har også
søgt om penge til andre renoveringer på daginstitutions- og
skoleområdet.