Anklaget i bestikkelsessag efter fejlsendt e-mail: Fuck!

Ekstremt dyre middage, luksushotel og helikoptertur måtte ikke opdages af andre, viser mail i Atea-sag.

Anklageren i sagen, hvor ansatte i it-selskabet Atea og Region Sjælland er tiltalt for bestikkelse og underslæb, har ikke meget til overs for de tiltaltes forklaring på en dyr tur til Las Vegas i 2009.

Det fremgår af anklagerens procedure søndag i Retten i Glostrup, hvor anklager Alexander Dzogov søndag eftermiddag har overtaget ordet.

- Jeg mener, at deres forklaring er utroværdig. De anklagede har løbende snakket om planlægning, underholdning, deres roller og hvilke restauranter, der skulle besøges, siger Alexander Dzogov.

De tiltalte nægter sig skyldige i, at rejsen skulle være bestikkelse og underslæb. 

Drak cognac til 160 dollar per glas

I sagen, hvor der i alt er syv tiltalte plus selskabet Atea, er de tiltalte i den del, der drejer sig om Las Vegas-rejsen, Region Sjællands tidligere it-direktør og it-chef samt en tidligere salgschef i Atea.

- Til forskel fra andre rejser, så havde denne delvist et fagligt formål, nemlig konferencen HP World. Men vi har konstateret, at stort set al mailkorrespdance drejer sig om ikkefaglige aktivitet, siger Alexander Dzogov

- Vi mener, at der er tale om en tur, der udgiftsmæssigt ligger langt udenfor, hvad man som offentligt ansat kan deltage i.

Turen kostede samlet 171.000 kroner for tre personer. Beløbet gik blandt andet til flybilletter, luksushotel og flere middage. En på en 3-stjernet Michelinrestaurant til samlet 3000 dollar - omkring 18.000 kroner.

- Det er et fuldstændigt vanvittigt beløb at bruge, når man ikke selv betaler.

- Der er drukket cognac til 160 dollar per glas, siger Alexander Dzogov

"Fuck!"

Anklagerne fremlægger samtidig deres beviser for, at de anklagede godt vidste, at turen var langt over, hvad man kunne lade regionen betale for.

For det første blev kun en mindre del faktureret regionen, men resten blev taget på en konto med regionens penge hos Atea. 

For det andet viser mails ifølge anklageren, at de to offentligt ansatte har villet holde udgiftsniveauet skjult.

Den ene af de to kom forud for turen til at videresende en mail med en diskussion af turens indhold til tredjepart. Det fik den tidligere it-chef til skrive:

- Pas på, når du videresender, bemærk emnefeltet.

Til det svarede den tidligere it-direktør:

- Fuck.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik