Anklages for 16 gaderøverier: "Vi ved, hvor din lillebror går i skole!"

Den hidtil største sag om gaderøverier i København og på Frederiksberg er klar til retten.

- Giv os alt, hvad du har!

- Vi ved, hvor din lillebror går i skole!

Den slags trusler blev en stribe unge udsat for, da de blev passet op og omringet, fremgår det at et anklageskrift, som Københavns Politi har frigivet.

 

quote Giv os alt, hvad du har!

Trussel fremsat under gaderøveri ifølge anklageskrift fra Københavns Politi

Her er seks unge mænd sigtet for i alt 16 gaderøverier og to forsøg på at tvinge et offer til at begå røveri mod supermarkeder.

- Det er, så vidt jeg ved, en af de mest omfattende sager om gaderøverier i Københavns Politi nogensinde, siger den ene af anklagerne, Søren Harbo.

Truet med knive og strømpistol

quote - Det er, så vidt jeg ved, en af de mest omfattende sager om gaderøverier i Københavns Politi nogensinde

Søren Harbo, anklager

Overfaldene fandt blandt andet sted ved Forum på Frederiksberg, på Dronningensgade i det indre København og Viktoriagade på Vesterbro.

Ofrene blev i nogle tilfælde truet med knive eller en strømpistol.

I et tilfælde var udbyttet 15 kroner og en sæt høretelefoner. Andre gange mistede ofrene deres betalingskort, ligesom de blev tvunget til at aflevere pinkoden. Derefter forsøgte røverne at hæve kontanter i automater. 

De seks tiltalte beskyldes for at have deltaget i forskelligt omfang. De nægter sig skyldige.

Sagen begynder til april.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik