Det skriver dagbladet Børsen onsdag.Teknisk set er der intet til hinder for, at en dømt person kan sidde i en bestyrelse eller direktion for en virksomhed, mens en fængselsdom afsones. Men i Riskærs tilfælde vil anklageren fratage ham muligheden for at kunne stå i spidsen for eller formelt træffe beslutninger på vegne af virksomheder, han sidder i bestyrelsen eller direktionen for - eller står som hel- eller delejer af.Det gælder i dag virksomhederne Tracktesting ApS og Furesøhøj ApS, der ejer 100 pct. af Iværksætterfabrikken ApS og Tracktesting ApS samt 90 pct. af Hjemmehjælpen ApS og 70 pct. af stemcellefirmaet Copygene. Som dagbladet Børsen kunne fortælle tidligere på måneden, er børsvejen lukket for Klaus Riskær Pedersens stamcellefirma.»Og en eventuel stadfæstelse af byretsdommen vil få den anden konsekvens, at den generelle selskabsvej så også er lukket,« siger professor i selskabsret, Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet til Børsen.