Foto: Sarah Christine Nørgaard - Ritzau Scanpix

Anklager stopper i Københavns Politi efter ubådssagen

Efter 16 år i anklagemyndigheden bliver Jakob Buch-Jepsens sidste opgave at fælde ubådsbyggeren Peter Madsen.

Specialanklager Jakob Buch-Jepsen afslutter sin karriere i Københavns Politi med en af nyere tids mest omtalte kriminalsager.

Efter 16 år i anklagemyndigheden bliver den 42-årige jurists foreløbig sidste opgave at fælde ubådsbyggeren Peter Madsen. 

Jeg er da enormt stolt af at være en del af Københavns Politi, som med hjælp fra blandt andet Forsvaret og svenske lighunde har formået at finde alle de beviser, som jeg nu skal præsentere i retten.

Specialanklager Jakob Buch-Jepsen

Fra 1. maj starter han som advokat i advokatfirmaet Koch/Christensen, der blandt andet repræsenterer en række større offentlige fagforbund.

Det oplyser specialanklageren, ugen før sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall går i gang.

- Mit jobskifte skyldes et ønske om yderligere personlig udvikling. At arbejde med bredere retsområder og lysten til klientkontakt - at kunne repræsentere og rådgive klienter, siger Buch-Jepsen, der får møderet for landsretten.

Læs også Ubådssagens retsopgør: Det vil anklager og forsvarer slås om

Retfærdighed som drivkraft

Det var ønsket om at gøre en forskel, der tilbage i 2002 fik den dengang 25-årige og næsten nyuddannede Buch-Jepsen til at takke ja til et job i anklagemyndigheden. Sådan er det fortsat.

- Drivkraften som anklager har været at arbejde for retfærdighed inden for de rammer, som lovgivningen og praksis tillader. En drivkraft, som jeg bestemt også mener kan fortsættes i mit nye job, blot med en anden vinkel, siger han.

Gennem årene i anklagemyndigheden er det blevet til mange hundrede sager. Måske overstiger tallet også 1000.

Eksempelvis har specialanklageren optrådt i flere terrorsager, herunder sagen mod Said Mansour - også kendt som "Boghandleren fra Brønshøj". Det var også Buch-Jepsen, der sidste år sørgede for, at en ledende Bandidos-rocker blev idømt fængsel på livstid for at have dræbt tre unge, der lå og sov.

Læs også Journalister fra 12 lande vil dække ubådssagen

Målet er fængsel på livstid

Når straffesagen mod Peter Madsen starter på torsdag, er målet det samme: Fængsel på livstid. 

Jakob Buch-Jepsen forsøger imidlertid at abstrahere fra, at sagen er hans sidste, samt den omstændighed at offentlighedens interesse for ubådssagen mildest talt er enorm.

- Det er en sag, som bliver behandlet på helt sædvanlig vis, siger specialanklageren.

- Men jeg er da enormt stolt af at være en del af Københavns Politi, som med hjælp fra blandt andet Forsvaret og svenske lighunde har formået at finde alle de beviser, som jeg nu skal præsentere i retten.

I Københavns Byret er der afsat 12 retsdage til sagen mod Peter Madsen. Dommen ventes 25. april.

/ritzau/

OVERBLIK: Her er retsopgøret mod Peter Madsen

Den drabstiltalte Peter Madsen har valgt, at så få mennesker som muligt skal afgøre hans skæbne.
Københavns Byret indleder torsdag drabssagen mod raketbyggeren Peter Madsen. Den tiltalte kræves idømt fængsel på livstid - alternativt forvaring.

Her kan du få et overblik over, hvordan sagen kommer til at forløbe.
  • Der er afsat 12 retsdage til sagen med start 8. marts. Dommen ventes 25. april.
     
  • Da kravet fra anklagemyndigheden er en straf på over fire års fængsel, er sagen rejst som en nævningesag.
     
  • Peter Madsen har imidlertid ønsket, at så få mennesker som muligt skal afgøre hans skæbne. Derfor erstattes de tre juridiske dommere og seks nævninger af en domsmandsret. Det vil sige en enkelt juridisk dommer samt to domsmænd. Ligesom nævninger har domsmænd ingen juridisk baggrund.
     
  • På retssagens første dag vil specialanklager Jakob Buch-Jepsen indledningsvist læse sagens anklageskriftet højt. 
     
  • Herefter vil den tiltalte typisk oplyse, hvordan vedkommende forholder sig til anklagerne. Det har tidligere været fremme, at Peter Madsen nægter sig skyldig i drab og i anden kønslig omgang end samleje under særligt skærpende omstændigheder. Omvendt har han erkendt sig skyldig i at have parteret Kim Walls lig og i at have smidt kropsdelene i havet.
     
  • Det næste punkt på dagsordenen er anklagerens forelæggelse. Det vil sige, at Jakob Buch-Jepsen relativt kortfattet præsenterer sagens objektive fakta, samt hvordan sagen er planlagt til at forløbe. Formålet er at give rettens medlemmer et overblik over, hvad de har i vente.
     
  • Som den første vil den 47-årige Peter Madsen få mulighed for at afgive forklaring. Han tager plads i midten af retssalen. Først stiller anklageren spørgsmål, hvorefter det er forsvarerens tur. En tiltalt har hverken pligt til at udtale sig eller til at tale sandt. Planen er, at Madsen får ordet allerede 8. marts, og at afhøringen fortsætter 21. marts.
     
  • Når afhøringen af den tiltalte er afsluttet, følger sagens vidner. Der er indkaldt ikke færre end 37 vidner, herunder en retsmediciner og andre eksperter. Deres forklaringer ventes at strække sig over seks retsdage.
     
  • Efterfølgende vil anklagemyndigheden typisk have en del skriftligt materiale, som skal dokumenteres. Særligt interessant bliver det angiveligt at få indsigt i den mentalerklæring, som er udarbejdet om Peter Madsen.
     
  • Det er på baggrund af den undersøgelse, at eksperterne i Retslægerådet har vurderet, at Madsen er så farlig, at det kan være påkrævet at idømme ham forvaring på ubestemt tid for at undgå ny kriminalitet.
     
  • Når beviserne er lagt frem, gør først anklageren og derefter den tiltaltes forsvarer rede for, hvordan de ser på skyldsspørgsmålet. De argumenterer også for, hvilken sanktion de finder passende. Anklagemyndigheden har allerede slået fast, at målet er fængsel på livstid. Kun hvis retten skulle overveje at straffe Madsen med en tidsbegrænset fængselsstraf, vil anklagemyndigheden foretrække forvaring.
     
  • Inden retten trækker sig tilbage for at votere, får den tiltalte mulighed for at få ordet.
     
  • Under voteringen gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen. Hvis dommerne ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Yngste domsmand stemmer først, og retsformanden stemmer sidst. 
     
  •  Når dommerne vender tilbage til retssalen, står alle tilstedeværende op, mens retsformanden afsiger dommen. Forventningen er, at det sker 25. april. 

    Kilder: Ritzau, anklagemyndigheden og domstol.dk.