Anklage: Boligudlejer har snydt for millioner

En boligudlejer har ifølge anklagen snydt håndværkere for 2,7 millioner i flere byer på Sjælland.

Hen over foråret og sommeren 2013 istandsatte en håndværker ejendomme i Rødovre, på Amager, i Hvidovre, Hårlev, Kalundborg og på tre forskellige adresser i Køge.

Men han fik aldrig betaling for sit arbejde. Manden, der havde hyret ham, havde nemlig brugt et dæknavn. Derfor mistede håndværkeren over 60.000 kroner.

Oplysningerne fremgår af anklageskriftet mod en boligudlejer, som er tiltalt for at have snydt håndværkere for 2,7 millioner kroner.

Når han hyrede murere og tømrere, skal han have brugt dæknavnet Klaus Pedersen. Svindlen skal have fundet sted fra efteråret 2012 til sommeren 2014.

Gentagne gange er boligudlejeren i medierne blevet anklaget for at snyde sine lejere ved at opkræve tusindvis af kroner for istandsættelser, som i nogle tilfælde slet ikke blev udført.

Han har lejet ejendomme ud i flere byer på Sjælland. Lejere, som stillede kritiske spørgsmål, er han blevet beskyldt for at have chikaneret og truet.

I denne sag er han, ud over bedrageri over for håndværkerne, tiltalt for at have snydt det offentlige for seks millioner kroner.

Sammen med en kompagnon skal han desuden i december 2013 have hyret to mænd til at overfalde et vidne.

Manden skulle vidne i sagen mod boligudlejerens kompagnon. En nat fik han besøg af to mænd. De informerede ham om, hvad de mente, han skulle sige i retten.

- Hvis du ikke siger det, vi siger, så kommer vi igen, sagde de og viste ham et oversavet jagtgevær.

I en brun lædertaske under sin egen seng skal boligudlejeren ifølge anklageskriftet have opbevaret et dobbeltløbet haglgevær sammen med to patroner.

Sagen mod boligudlejeren starter torsdag i Retten i Roskilde. Han nægter sig skyldig, oplyser hans advokat, Michael Juul Eriksen.

Sagen varer i adskillige dage og fortsætter indtil februar.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Magnus Buhl Hansen

playMagnus Buhl Hansen blev dræbt af vanvidsbilist på Langebro - nu begynder sagen

20200216-111000-L-1920x1280we

Fire mænd dømt i spektakulær sag om kokain fra fragtskib

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere