Anholdt for trafikdrab: Borger så efterlyst bil i Solrød

Politiet har anholdt to personer i en sag om flugtbilisme, der stak af fra et ulykkessted hvor en 25-årig mand blev dræbt.

En 19-årig mand og en 18-årig kvinde er anholdt i forbindelse med en sag, hvor en flugtbilist fredag aften påkørte og dræbte en 25-årig mand. 

Den dræbte var på vej over et fodgængerfelt på Søndre Ringvej i Roskilde, da han blev kørt ned.

Politiet gik derefter ud med en efterlysning af en blå Toyta Aygo med skader på fronten.

Borger så efterlyst bil

Efterlysningen gav pote. Lørdag kl. 10:27 ringede en borger til Midt- og Vestsjællands Politi, fordi borgeren havde set, at der holdt en blå Toyota Aygo i en privat indkørsel i Havdrup i Solrød Kommune. Bilen havde skader foran.

 - Politiet ankom til stedet kl. 10:38, hvor man med stor sikkerhed kunne fastslå, at der var tale om sagens flugtkøretøj, lyder det i en pressemeddelelse fra.

En bilinspektør blev kaldt til stedet og slog fast, at der er tale om flugtkøretøjet fra Søndre Ringvej.

Bilen er nu indbragt til politiets undersøgelsesgarager med henblik på en nærmere undersøgelse.

To anholdte sigtet

Den 19-årige mand, som bor på findestedet er sigtet for overtrædelse af færdselsloven, - herunder kørsel i spirituspåvirket tilstand.

 - Han erkender, at han har ført bilen, men nægter spirituskørsel, lyder det fra politiet. 

En 18-årig kvinde fra Hårlev, der var passager i bilen, blev også anholdt i sagen.

Hun er sigtet for overtrædelse af straffeloven, fordi politiet mener, at hun efter et færdselsuheld har undladt at yde hjælp til en betydeligt skadet person. 

Begge de anholdte er indbragt til Roskilde Politigård.

Det er ikke politiets indtryk, at der er tale om en bevidst påkørsel af den 25-årige.

Anklagemyndigheden vil senere tage stilling til, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik