To anholdt efter politiaktion i Køge

To mænd i 30'erne er varetægtsfængslet sigtet for narkobesiddelse efter politiaktion i Køge.

Midt- og Vestsjællands Politi har slået til mod to privatadresser og en restaurant i Køge i jagten på narkohandlere.
      - Vi har anholdt to mænd i 30'erne og sigtet dem for besiddelse af en pæn portion narkotika, fortæller vicepolitikommissær Niels Kristoffersen til Ritzau.
      Begge mænd blev i løbet af onsdagen fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, og dommeren valgte at imødekomme politiets ønske.
      - De er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 14. april, siger Niels Kristoffersen, der af hensyn til efterforskningen ikke ønsker at give yderligere oplysninger i sagen.
      Netop i narkosager holder politiet ofte kortene tæt ind til kroppen. I sådanne sager er der ofte mange personer indblandet i kriminaliteten, og politiet foretrækker derfor at efterforske uden at få alt for meget opmærksomhed.
      De gerningsmænd, som er på fri fod i sådanne sager, bliver ofte overvåget og aflyttet, og det vil politiet gerne kunne fortsætte med i al ubemærkethed, selv om deres kumpaner er blevet snuppet og buret inde.
      Tidligere onsdag var politiet endnu mere ordknappe omkring aktionen. Her ville man kun bekræfte, at der var en aktion med ransagninger i gang i Køge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik