Der er omkring 100.000 andelsboliger i København.
Helt præcis er der 96.891 af den slags boliger, hvor man som andelsforening sammen ejer en ejendom.
Området med andelsboliger, er et felt, hvor vi i øjeblikket ser meget høje priser.
Og meget tyder på, at vi kommer til at se yderligere prishop. Fordi den offentlige vurdering har ligget stille, siden den brød sammen. Men nu er et nyt vurderings-system på vej...det giver nye vurderinger. Også når det gælder priser på andelsboliger.
Det her vil gøre, at der bliver stiftet færre usikre foreninger.
Prisen på andelsboliger følger prisudviklingen på udlejningsejendomme. Og her er priserne også steget, siden den offentlige vurdering brød sammen. Så der er altså solide prisstigninger på vej - også i feltet med andelsboliger.
Prisstigninger - trods strammere regler
Prisstigningerne på andelsboliger kommer på trods af, at politikerne med et sæt nye stramme regler, nu forsøger at regulere priser og økonomiske modeller ude i byens andelsboligforeninger.
Langt de fleste af de foreninger, hvor man kunne se, de ikke ville overleve, de vil nu ikke blive stiftet i femtiden.
Målet er, at sørge for, at nye andelsboligforeninger bruger sikre modeller og har en solid økonomi. Så man undgår de konkurser blandt andelsboligforeninger, som vi har set de seneste år.
Færre usikre foreninger
Kaare Dybvad er boligordfører for Socialdemokratiet. Han har været med til at indgå den nye politiske aftale.
- Det her vil gøre, at der bliver stiftet færre usikre foreninger. Langt de fleste af de foreninger, der er blevet stiftet, som man måske på forhånd havde kunnet se, ville have svært ved at overleve på lang sigt, de vil ikke længere blive stiftet fremadrettet.
Alt for høje vurderinger
Undervejs har nogle priser og vurderinger på andelsboliger været urealistisk høje.
Problemet med valuarvurderinger er, at de ikke rammer præcist nok.
Blandt andet en del af de steder, hvor andelsboligforeningen har haft en såkaldt "valuar" til at vurdere prisen.
En valuarvurdering kan give langt højere priser, end den almindelige offentlige vurdering.
Derfor er valuar-modellen ofte attraktiv for dem, der ejer en andelsbolig.
Vi kommer til at se prisstigninger på andelsboliger. Også selvom politikerne nu griber ind. For priserne har ligget stille, siden den offentlige vurdering brød sammen. Og nu er der ny vurdering på vej,
Men samtidig med valuarernes høje vurderinger, så er der adskillige andelsboligforeninger, som er gået konkurs. Curt Liliegreen, direktør Boligøkonomisk Videncenter, siger at vurderinger fra valuaerer er for usikre.
- Problemet med valuarvurderinger er, at de ikke rammer præcist nok. Der er en uklarhed i bestemmelserne. Det gør, at forskellige valuarer kan vurdere en ejendom, med kort interval, og komme frem til vidt forskellige beløb.
Bredt flertal står bag nye stramme regler
Men politikerne er nu klar med et indgreb netop på området for andelsboliger. Et bredt flertal står bag den nye politiske aftale, som nu giver nye stramninger på området for andelsboliger.
Der er ialt 16 skarpe punkter. Punkter som altså nu skal være opfyldt, for at man kan danne en andelsboligforening. Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet ser de nye regler, som et effektivt redskab.
Vi får sikret, at de foreninger, der nu bliver stiftet, bliver stiftet på et solidt grundlag.
- Vi får sikret, at de foreninger, der nu bliver stiftet, bliver stiftet på et solidt grundlag. At man betaler af på lånene. At man skal lægge 5 procent i udbetaling, og at man skal lave vedligeholdelsesbudgetter, der går 15 år frem.
Mere fokus på lån og retvisende vurderinger fra valuar
På den lange liste med punkter, er der blandt andet nu langt mere fokus på låneforhold, rådgivers ansvar, og også fokus på netop mere retvisende vurderinger fra valuaren.
Det her en barsk måde at gribe ind på. Men det er desværre nok nødvendigt.
Curt Liliegreen er direktør i Boligøkonomisk Videncenter. Han har fulgt området for andelsboliger tæt.
- Det her en barsk måde at gribe ind på. Men det er desværre nok nødvendigt, siger han.
Derudover er der en ny vidtgående regel, som giver mulighed for, at andelshavere kan tilsidesætte beslutninger, som er vedtaget på en generalforsamling.
Det kan ske, hvis der er tale om beslutninger, der er åbenbart egnet til at skaffe nogle "en utilbørlig fordel på andre andelshaveres eller andelsboligforeningens bkostning", som det hedder.
Det er et bredt flertal i folketinget, der står bag de nye regler. Og e træder i kraft 1. juli næste år.
