Andelen af store gymnasieklasser vokser markant

Klasser med 30 eller flere elever er blevet reglen frem for undtagelsen i mange af landets gymnasier, skriver Politiken mandag. Ved studiestart i år oplevede over 18.000 elever i 1. g at starte i en klasse med 30 studerende eller mere. Det er en stigning på knap 24 procent i forhold til sidste år, viser beregninger lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

»Det er et problem, fordi den altafgørende lærer-elev-tid bliver kraftigt forringet. Ekstra elever giver færre minutter til resten af klassen, og de svageste elever kommer til at hænge med røven i vandskorpen«, siger gymnasieelevernes talsmand, Frederik Gjørup Nielsen til Politiken. Han mener, at 28 elever i hver klasse vil være det rette leje, selv om der ikke er noget lovbestemt loft for klassestørrelserne.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening er enig i, at store klasser kan have konsekvenser.

»Hvis ikke man normerer mere end en lærer per klasse, risikerer vi et større frafald af elever, og at nogle af eleverne får dårlige resultater«, siger Gorm Leschly til Politiken.

De seneste år har frafaldet ifølge Undervisningsministeriet været 16 procent.

Ifølge lektor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet findes der ingen videnskabelige beviser på, at klasser med 31-32 elever generelt har en negativ effekt, men han har lavet en undersøgelse, der viser, at mange i klassen kan have en negativ betydning for en del af eleverne - nemlig dem, hvis forældre ikke har taget en gymnasieuddannelse eller lignende. Det gælder ca. 45 pct. af eleverne, som efter alt at dømme har højere risiko for at droppe ud og få dårligere karakterer.

Formand for Gymnasiernes Rektorforening Jens Boe Nielsen kan ikke afvise, at der kommer endnu større klasser.

»Det kan være skruen uden ende. Men vi ved, at det er en meget begrænset årrække, at der er behov for ekstra plads. Om tre til fem år vil der formeligt være tomme pladser«, siger Jens Boe Nielsen til Politiken.