Analytiker: Amagerbanken nærmer sig dødsdom

Amagerbanken har fået kniven på struben af Finanstilsynet, men forsøger at snige sig udenom. Men banken har kun tre muligheder for at fortsætte sin selvstændighed, og alle tre ser meget fjerne ud, vurderer Formuepleje. Det skriver borsen.dk.

Finanstilsynets opgørelse fastsætter Amagerbankens
solvensbehov til 13,6 pct., og da banken i øjeblikket kører med
en solvens på 11,5 pct., lyder dommen på lovbrud.
Solvensdommen har fået Amagerbankens ledelse til omgående at
klage til Erhvervsankenævnet, som skal vende tommelfingeren op
eller ned for Finanstilsynets solvenskrav.
Leder efter kanin i hatten
Banken kæmper med næb og klør, konstaterer formueforvalter
Thomas Berngruber fra Formuepleje, uden at han tillægger en
overlevelse de bedste chancer.
"Det er endnu ikke den endelige dødsdom, men den nærmer sig.
Amagerbanken har vundet noget ekstra tid, men en overlevelse vil
kræve noget helt exceptionelt," siger Thomas Berngruber til
borsen.dk.
Amagerbanken har nu valget mellem at hente ekstra 2,1
procentpoint i solvens udefra i form af kapitalindsprøjtning
eller at fremtvinge en anden opgørelse af bankens risikovægtede
aktier.
"Det kan blive mere end svært at finde investorer, og
personligt tvivler jeg meget på, at det vil lykkes at få omstødt
Finanstilsynets afgørelse. Hvordan skal man i så fald kunne
stole på solvensprocenter fremover," konstaterer
formueforvalteren.
Fair dom fra aktionærerne
Dagens markedsreaktion skaber heller ikke ligefrem optimisme
for at finde polstring gennem investorer.
Amagerbankens aktiekurs falder over 15 pct., og sådan bør det
også være, mener Thomas Berngruber. Banken kan fortsætte sin
drift, men overholder ikke længere loven, og det bør koste på
aktiekursen.
Der ligger også en tredje udvej for Amagerbanken, påpeger
formueforvalteren, men den hører til de mere urealistiske i det
nuværende marked.
Mirakelkur sidste mulighed
Amagerbanken kan formentlig hente sin polstring, hvis alt
arter sig for banken. Den nuværende portefølje skal rette sig
helt, hele markedet skal rette sig, og tiden skal trækkes længe
nok til, at alt tilpasser sig.
Men selvom Amagerbanken har købt sig ekstra tid, så eksisterer
tidspresset alligevel, mener Thomas Berngruber.
"Min vurdering er, at Amagerbanken ender med ikke at få noget
ud af det. Underkendes Finanstilsynet, betyder det en accept af,
at banken kan fortsætte uændret," siger Thomas Berngruber.
Ikke too big to fail
Tidsaspektet har også det problem, at Amagerbanken næppe er
"too big to fail" - altså at det finansielle system godt kan
undvære københavnerbanken. For eksempel Danske Bank vil opleve
en stor tålmodighed.
"I Amagerbankens tilfælde er katastrofen ikke tilsvarende
stor, hvis banken skulle stoppe med at eksistere. Det
tidsmæssige er afhængig af betydningen af bankens konkurs,"
understreger formueforvalteren.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik