Kendt komiker har taget omstridt skærm ned: Ny gigant er på vej

I over to år har komikeren Amin Jensen og Hvidovre Kommune ligget i åben krig om retten til en storskærm. Nu er den væk. Men kun for en kort stund.

Komikeren Amin Jensen er glad for sin storskærm. Men Hvidovre Kommune kan ikke lide den. Naboerne bryder sig heller ikke om den, og politiet har direkte nedlagt forbud imod den store skærm. 

Den personlige reklamesøjle har været en varm kartoffel, siden komikeren fik den installeret i januar 2017.

Efter adskillige naboklager endte den store lystavle på Hvidovre-politikernes bord, hvor de skulle tage stilling til, hvorvidt tavlen var i strid mod lokalplanen.

Her ses lystavlen, der har været den helt store stridsøkse mellem Amin Jensen på ene side og naboer, kommune og politi på den anden. Nu er den væk.
Her ses lystavlen, der har været den helt store stridsøkse mellem Amin Jensen på ene side og naboer, kommune og politi på den anden. Nu er den væk.
Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Det blev i sidste ende afvist, men så tog politiet over. 

Storskærmen var sat op foran komikerens bolig på Gammel Køge Landevej i Hvidovre og vendte ud mod vejen. Derfor henviste politiet til færdselsmæssige årsager, da de bad om at få reklameskærmen fjernet.

Se TV 2 Lorrys tidligere indslag, hvor Amin Jensen kritiserer Hvidvore Kommune. 

Her fik politiet fat i den lange ende, og Byretten i Glostrup besluttede, at Amin Jensen skulle fjerne sin storskærm. 

Det holdt dog hårdt, og Amin Jensen fik en bøde på 5.000 kroner, fordi han nægtede at tage skærmen ned. 

Nu er den omstridte storskærm så endelig væk fra bybilledet. TV 2 Lorry har spurgt Amin Jensen, hvad der så skal ske: 

- Jeg har solgt storskærmen. Og så har jeg købt en ny og større. Faktisk er den over dobbelt så stor, siger han til TV 2 Lorry. 

- Den gamle skærm var cirka 10 kvadratmeter. Den nye er på 22, lyder det tilfreds fra Amin Jensen.

Entertaineren Amin Jensen har sat et reklameskilt op foran sit hus uden at få lov af kommunen.

Skal den så op samme sted foran dit hus?

- Nej, den er ved at blive monteret oppe på taget. Den vejer kun 100 kilo og er det nyeste inden for storskærme. Jeg har også søgt om tilladelse hos kommunen, men har intet hørt. 

Er du så på lovlig, sikker grund denne gang? 

- Ja, det vil jeg mene. Denne skærm er ikke fastmonteret. For det måtte den ikke være. 

Hvorfor bliver du ved? Hvorfor skal der en ny storskærm op? 

- Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at andre skal bestemme det. I nabokommunen Rødovre er der storskærme alle steder. Også ude i trafikken. Hvorfor skulle det så være særlig farligt i Hvidovre, når det ikke er det i Rødovre? 

- Jeg vil ikke give op uden kamp. Så nu håber jeg, at Hvidovre Kommune kommer ud af busken, siger komikeren 

Amin Jensen forventer at storskærmen er færdigmonteret og klar til brug om cirka 10 uger.

Desuden har han anket byrettens afgørelse om, at han ikke havde ret til at have storskærmen opsat langs Gammel Køge Landevej.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik