Amerikanske unge i bedre form end danske

Laskede, overvægtige og dovne amerikanske unge, der skovler burgere, pommes fritter og dunke af cola i halsen. Det er et af de typiske billeder af amerikanske teenagere. Men i virkeligheden er danske unge i dårligere fysisk tilstand, mener sundhedscoach Chris MacDonald.

Ifølge metroXpress torsdag har
han sammenlignet et dansk gymnasium med gennemsnittet af de
tilsvarende unge i Californien.»Det er skræmmende. Det var en
stor overraskelse for mig. Jeg var 100 procent sikker på, at det
stod dårligt til.

Men jeg vidste ikke, at det stod dårligere til
end hos amerikanerne,« siger Chris MacDonald.Han har testet
gymnasiet Johannesskolen, som er en privatskole på
Frederiksberg, og de studerendes kondition her er efter Chris
MacDonalds overbevisning bedre end gennemsnittets. Alligevel
falder de altså igennem. Hans undersøgelser har vist, at danske
unge har et lidt bedre kondital end amerikanerne. Til gengæld er
deres smidighed og kropsstyrke langt dårligere end
amerikanernes.

Chris MacDonald mener, at mere idræt er vejen
frem.»De unge har et ansvar for selv at dyrke motion i deres
fritid. Men skolesystemet har også et ansvar for at sætte idræt
på skemaet. I 70'erne var der dobbelt så meget idræt i danske
skoler som i dag.

Det er ikke en god måde at inspirere vores
unge mennesker på,« siger han. En anden ekspert er ikke
overrasket over, at amerikanske unge giver danske unge baghjul.
Bente Kiens, der er professor på Institut for Idræt på
Københavns Universitet, peger også på, at idrætten i danske
skoler skal opprioriteres. »Vi har alt for lidt idræt i skolen.
Man skulle have en time hver dag, hvor de også dyrker smidighed
og styrke.

Det har en betydning for den generelle sundhed og
forebygger ryg-, knæproblemer og andre problemer, som op-står
med alderen,« siger Bente Kiens til metroXpressI går viste nye
tal fra Statens Institut for Folkesundhed i øvrigt, at danske
unge mænd i gennemsnit har en kondi som pensionerede kvinder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik