Ambulancereddere demonstrerer - men ikke mod arbejdsgiveren

Redderne protesterede i dag over den overenskomst, som 3F har forhandlet for dem. En usædvanlig situation, lyder det fra deres talsmand.

Årsagen til protesterne er den "banebrydende dårlige aftale", som reddernes egen fagforening har forhandlet på plads.

Sådan ser hovedparten af redderne under 3F i hvert fald på den aftale,  der er resultatet af overerenskomstforhandlingerne mellem 3F og Falck/Responce, som netop er afsluttet.

Utilfredsheden viste hovedstadens ambulancereddere - sammen med kolleger fra resten af landet -  foran 3F's hovedkvarter i København i dag. 

quote Normalt demonstrerer man jo mod en arbejdsgiver. Her demonstrerer vi mod det manglende samarbejde med vores egen organisation. 

Jørgen Knudsen, talsmand

Reddere: 3F varetager ikke vores interesser

Op til forhandlingerne afleverede redderne en række forslag, som de plejer - men de gik ikke igennem.

Derfor føler redderne, at deres egen fagforeningen 3F ikke har varetaget deres interesser.

Og det er det, der gør situation usædvanlig:

- Normalt demonstrerer man jo mod en arbejdsgiver. Her demonstrerer vi mod det manglende samarbejde med vores egen organisation, fortæller Jørgen Knudsen, der er talsmand for de utilfredse reddere. 

Utilfredsheden handler om både løn- og arbejdsvilkårene i den nye overenskomst. For eksempel er redderne utilfredse med, at deres effektive arbejdstid på døgnvagter går op fra 12 til 13 timer.

Truer med udmeldelse

Og konsekvenserne kan blive store: 

- Jeg ved, at der er mange stationer rundt omkring, der har taget initiativ til en kollektiv udmeldelse af 3F på baggrund af det her. Det er mit håb, at vi stadigvæk kan stå sammen - men det kræver en langt større åbenhed og en langt større åbenhed mellem organisationen og os, lyder det fra Jørgen Knudsen. 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Taastrupgård vandalisme dæk skåret op

Her har 60 biler fået skåret dæk op: Nu sætter politiet ind over for vandaler

Drab i Gentofte

15-årig før slagsmål, hvor 18-årig blev dræbt: "Tag maskering med"

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere