Ambulancer uden udrykning skal kunne køre i busbanerne, mener flertal

Patienter skal kunne komme hurtigere til hospitalet, selvom det ikke er akut. Derfor vil de københavnske politikere have undersøgt mulighederne for, at ambulancer uden udrykning kan køre i busbanerne.  

Ikke alle akutte ambulancekørsler foregår med udrykning, men nu skal også de såkaldte b-kørsler i hovedstaden have tilladelse til at køre i busbanerne.

Det mener politikerne i Københavns Kommune, som vil have undersøgt mulighederne på baggrund af en stigning i de i akutte ambulancekørsler uden udrykning.

Den tætte trafik i København er blandt én af årsagerne til, at Region Hovedstaden ikke opfylder de fastlagte servicemåltal for responstider, men det håber man med denne løsning at kunne få rettet op på.

- Det skulle gerne komme til at betyde, at borgerne ikke kommer til at vente så længe, når de skal fra a til b.

- Jeg er selv sygeplejerske og har tit set patienter, der må vente, fordi ambulancerne er udfordret af den tætte trafik. Det er ikke i orden, og vi skal have løst det problem. Derfor kom jeg op med det her forslag, siger Line Ervolder, borgerrepræsentationsmedlem for de Konservative, til TV 2 Lorry. Hun havde stillet forslaget sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

 

Et mere glidende system

Socialdemokratiets Niels E. Bjerrum håber ligeledes, at der kan findes en fremtidig løsning, som kan højne servicen for de borgere, som ikke er syge nok til at blive kørt med akutudrykning, men kan have smerter af den ene eller art.

- Når man har en by, hvor trafikken bliver mere og mere tæt, så kan det være svært for de her kategori b-kørsler at komme hurtigt frem. Nu skal vi have forvaltningen til at undersøge, hvad der er op og ned i mulighederne for, at de kan komme til at benytte busbanerne. Løsningen skulle gerne være, at borgerne i fremtiden vil kunne opleve et mere glidende system, siger Niels E. Bjerrum til TV 2 Lorry.

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF afgav i forbindelse med afstemningen en protokolbemærkning om, at der er behov for at se nærmere på muligheden for at etablere flere vognbaner til prioriteret trafik, herunder bus, nulemissionskøretøjer, samkørsel og ambulancers b-kørsler.

Flere nye baner må etableres på bekostning af de eksisterende vognbaner til biltrafik, lyder det i protokolbemærkningen fra de fire partier.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik