Ambulancer i nyt og mere klart udbud

- Vi har selvfølgelig taget den ny viden med os, som vi fik i sidste udbudsrunde, pointerede regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard (V), efter at regionsrådet i aftes sendte ambulancekørslen i Region Sjælland i udbud igen, skriver DAGBLADET Køge, fredag.

Derfor er der nu lavet en række præciseringer og justeringer i det nye udbudsmateriale, som skal
forhindre nogle af de ting, der gik så grueligt galt under
udbudsrunden sidste år. Her vandt Samariten først
ambulancekørslen over Falck i fem ud af seks distrikter i
regionen, men måtte efterfølgende opgive på grund af blandt
andet manglende finansiering.Sundhedsdirektør i Region Sjælland,
Flemming Nielsen, forklarer, at et afgørende tiltag er, at
regionen selv har udarbejdet i kontrolbud, som vil fremgå i
udbudsmaterialet, hvor regionen fortæller, hvad den mener, der
skal til, for at opfylde de servicekrav der stilles. Og det er
alt fra antallet af ambulancer, antal folk i beredskaberne,
vagtordninger og placeringer. Det er ikke et krav om, at det
skal være sådan, men en klar pejling til leverandøren.