Amagerbank-top angriber statsbank

Den tidligere bestyrelse og ledelsen ønsker at sagsøge staten for dens rolle i Amagerbankens fald.

Sagsøgte ledere og bestyrelsesmedlemmer fra den krakkede Amagerbanken kommer nu bankens tabsramte aktionærer til undsætning i deres forsøg på at få fri proces til et gruppesøgsmål mod staten. Det skriver Jyllands-Posten.

Opbakningen kommer i form af en erklæring underskrevet af den tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen på vegne af den tidligere bestyrelse og de daværende bankdirektører, Jørgen Brændstrup og Allan Ottsen.

I erklæringen skriver N.E. Nielsen på hele gruppens vegne under på, at hverken ledelsen eller bestyrelsen kendte noget til Finansiel Stabilitets vurdering fra foråret 2010 om, at der var behov for en milliardstor ekstra nedskrivning i banken.

- Det her støtter min klient i antagelsen om, at bankens daværende ledelse aldrig har været orienteret om Finansiel Stabilitets vurderinger af nedskrivningsbehovet.

- Og hvis min klient havde kendt til Finansiel Stabilitets vurdering af et nedskrivningsbehov på mellem 1,7 og 2,5 milliarder kroner, siger det sig selv, at de aldrig ville have skudt flere penge ind i banken, siger advokat Frantz Sigersted-Rasmussen.

Advokaten har på vegne af Foreningen Amagerinvestor stævnet staten repræsenteret ved Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.

Påstanden i stævningen går på, at de har ansvaret for, at 1482 aktionærer i september 2010 skød 898 friske millioner ind i banken, der krakkede mindre end fem måneder senere.

Advokaten har søgt om fri proces til at føre et gruppesøgsmål på vegne af alle forsmåede aktionærer, som vil tilmelde deres krav.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik