Borgere i hovedstadsområdet med akut, alvorlig sygdom, som ringer 112 for at få hurtig hjælp, må vente stadig længere tid på, at ambulancen dukker op.
Det skriver Berlingske.
De såkaldte responstider er skudt i vejret i løbet af de seneste fem år, fremgår det af tal fra Region Hovedstaden. Og det skyldes at flere mennesker har valgt at bosætte sig i hovedstadsområdet, og dermed er der kommet flere ældre i regionen.
Ifølge Berlingske fremgår det i et notat fra administrationen i Region Hovedstaden, at responstiderne på A-kørslerne til for eksempel hjertestop eller alvorligt skadede patienter i trafikulykker, er vokset, så 90 pct. af kørslerne sidste år var fremme inden for 12 minutter og 43 sekunder.
Til sammenligning var kørslerne i 2014 fremme på 12 minutter og 18 sekunder, mens 90 pct. af A-kørslerne tilbage i 2011 var fremme inden for 10 minutter og 50 sekunder.
Pres på politikerne
Dermed er responstiden vokset med et par minutter frem til i dag, når det gælder udrykning til livs- eller førlighedstruende tilstande, og dermed er den politiske målsætning om at 90 pct. skal være fremme inden for højst 13 minutter tæt på at blive overskredet.
Det faktum er med til at lægge pres på regionens politikere, så der kan skaffes penge til at indsætte flere ambulancer.
- Man kan konstatere, at responstiderne, også på de mest hastende A-kørsler med fuld udrykning, er i stigning, og det er bekymrende. For nogle hjertelidelser er det altafgørende, at det går stærkt med at få ambulance og akutlægebil frem til at udføre avanceret genoplivning. For hvert minut der går, falder sandsynligheden for at overleve. Derfor må man gøre noget for at dimensionere systemet bedre til behovet, siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason til Berlingske.
Også ved de såkaldte B-kørsler, hvor det også har haste-karakter, uden at der er umiddelbar risiko for liv eller førlighed, er ambulancerne heller ikke i nærheden af at nå så hurtigt frem, som politikerne kræver.
Sidste år var B-kørslerne fremme inden for 38 minutter og fem sekunder – hvilket er 13 minutter mere end den politiske målsætning, som hedder 25 minutter, skriver Berlingske.
Ringe service overfor borgerne
Det er en ringe service overfor borgerne, mener Gunnar Gislason.
- Det handler om patienter, der måske har mange smerter eller svær åndenød, og som må sidde i lang tid i uvished, hvilket kan skabe angst og utryghed både hos dem selv og deres pårørende. Det er ikke tilfredsstillende, siger han til avisen.
Blandt politikere i regionen er man dog tilbageholdende med løfter om penge til flere ambulancer, før forhandlingerne om budgettet for 2018 går i gang i løbet af den kommende tid.
- Vi vil gerne have de kortest mulige responstider. Men jeg kan ikke sige hér og nu, om vi kan finde pengene. Der er også mange andre, relevante ønsker – blandt andet om at gøre noget ved kræftventetiderne – og en mulighed er jo også at se på, om ambulance-indsatsen kunne organiseres bedre, siger gruppeformand Leila Lindén, Soc.Dem, til Berlingske.
