Foto: Alternativet / Twitter

Alternativets spidskandidat bliver kultur- og fritidsborgmester

Der er brede smil hos Alternativets spidskandidat Niko Grünfeld onsdag morgen.

Valgets Benjamin - Alternativet - har haft en fantastisk aften i Københavns Kommune, hvor de løber med mere end 10 procent af stemmerne. 

Det giver partiet seks mandater på Københavns Rådhus og én af kommunens syv borgmesterposter. 

- Det er vi utrolig glade for, siger spidskandidaten Niko Grünfeldt til TV 2 News. 

På Twitter bekræfter partiet, at spidskandidaten får tildelt posten som kultur- og fritidsborgmester. 

Læs også Venstre får borgmesterpost i København

Sådan fordeles borgmesterposterne i København

Socialdemokratiet får overborgmesterposten
Enhedslisten får lov til at vælge post nummer to
Socialdemokratiet får også lov til at vælge post nummer tre
Alternativet får lov til at vælge post nummer fire
Venstre får som det eneste borgerlige parti lov til at vælge post nummer fem
Radikale Venstre får lov til at vælge post nummer seks
SF får lov til at vælge post nummer syv

Kultur- og fritidsborgmesterposten har tidligere tilhørt Dansk Folkeparti og Carl Christian Ebbesen, der blandt andet har gjort sig bemærket ved at ville forbyde kønsopdelt svømning - og dele millioner ud til eSporten i kommunen. 

Frank Jensen fortsætter som socialdemokratisk overborgmester i København. 

Læs også Frank Jensen: "Jeg er kisteglad"

  Foto: TV 2 Lorry