Alternativet vil én gang for alle slette Amager Fælled i regnskabet - igen

Alternativet vil have politikerne til at frede Amager Fælled fra byggeri én gang for alle. Men det har partiet forsøgt en gang før uden held.

Nu melder Alternativet sig ikke overraskende ind i koret af partier, der nægter at bygge på Amager Fælled. Nogensinde.

Partiet har nu stillet et medlemsforslag, der skal sørge for, at Amager Fælled ikke kan bebygges.

quote Vi vil gerne have Amager Fælled ud af ligningen nu, så vi kan bevare vores grønne lunge.

Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester i København, Alternativet

Det sker på baggrund af, at Økonomiforvaltningen for to dage siden udgav en moppedreng af en rapport, der fandt alternative placeringer til 2.400 boliger, som oprindeligt skulle have været bygget på Amager Fælleds Strandeng.

Byggeriet blev nemlig lagt på is sidste år, da et flertal af partier nægtede at bygge på naturområdet. 

I rapporten fremlægger forvaltningen flere muligheder for en ny placering - og her er to andre områder på Amager Fælled stadig i spil - nemlig campingarealet på Amager Fælled og det østlige areal ved Amager Fælled Nord.

En sidste løsning er at sammensætte et kludetæppe af byggegrunde i København - og derved sælge nok grunde til at indbringe kommuneselskabet By & Havn 1,3 milliarder, som de skylder for metrobyggeriet.

- Først og fremmest er jeg glad for, at rapporten bekræfter, at der er alternativer til at bygge på Amager Fælled. Det, vi har hørt indtil nu, er, at der ikke var alternativer, men det er der, siger Niko Grünfeld, der er kultur- og fritidsborgmester, Alternativet i København.

Derfor mener han, at hans medlemsforslag har gang på jorden. 

- Vi vil gerne have Amager Fælled ud af ligningen nu, så vi kan bevare vores grønne lunge, siger Niko Grünfeld.

Dermed erklærer han sig som tilhænger af kludetæppe-modellen sammen med SF og til dels Enhedslisten. 

Niko Grünfeld, Alternativet, ser ingen grund til, hvorfor de øvrige partier ikke skulle støtte hans forslag.

Anden gang

Men det er ikke første gang, at Alternativet i et medlemsforslag forsøger at frede Amager Fælled. Også i maj forsøgte partiet sig.

Dengang havde et flertal besluttet sig for yderlige undersøgelser af alternativerne til at placere byggeriet Ørestad Fælled Kvarter, men allerede inden undersøgelserne var foretaget, ville Alternativet hive Amager Fælled ud som en potentiel byggeplads.

Dengang havde partiet kun støtte fra Enhedslisten og DF, og forslaget blev stemt ned. Men det sker ikke denne gang, mener Niko Grunfeld. 

- Nu kan vi se, at der er andre muligheder end Amager Fælled - det har alle partier nu fået bekræftet. Derfor går jeg ud fra, at alle kan bakke op omkring forslaget, og at vi nu kan gå i forhandlinger om at finde en anden løsning, som rapporten dokumenterer er mulig, siger han.

Både Enhedslisten og SF fremhæver, at forvaltningen i kludetæppe-modellen foreslår at bygge på Bellahøjmarken, der er et fredet naturområde, og det vil partierne ikke være med til.

Niko Grünfeld har endnu ikke sat sig ind i de specifikke byggegrunde, men fremhæver Selinevej på Amager, hvor Kalvebod Miljøcenter ligger nu, som et godt bud på en byggegrund.

Forvaltningen anbefaler dog kun at sælge en tredjedel at grunden på Selinevej, da man ikke bare kan flytte Kalvebod Miljøcenter. Derudover bemærker forvaltningen, at grunden er forurenet, og at det ikke er taget med i prisen.

Se her, hvad de øvrige partier mener om alternativerne.

Forslaget skal behandles i Borgerrepræsentationen den 30. august.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester smækker med døren: ”Partiet har ikke behandlet mig godt”

ole bjørstorp merete amdisen

Kommentator efter bykongens fald: Dette vil jeg især holde øje med

bykonger

Disse Lorry-bykonger har været borgmestre i længst tid

Ole Bjørstorp

Bykonge vraget og er snart færdig som borgmester - her er afløseren

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere