Alternative pinsegudstjenester: Pølser, dj, ildshow og loppemarked

Mange kirker gør noget ekstra ud af pinsegudstjenesten og disker med både musik, mad og fest.

2. pinsedag rykker mange kirker gudstjenesten ud af de vante kirkelige rammer og inviterer til fest - pinsen er jo som bekendt også kikrkens fødselsdag. 

Så hvis en kombination af salmesang, dj's, ildshow og kaffe frister, har vi lavet en oversigt over nogle af Lorrylands alternative pinsegudstjenester. 

Gudstjenester 21. maj: 

Tid: 08:00-12:00
Sted: Frederiksborg Slotskirke, Hillerød 
Flere kirker i Hillerød og omegn inviterer til pinsefest for de morgenfriske. Klokken 08:00 er der morgenmad i sognegården. Herefter er der vandretur gennem Selskov, Tyskerplantagen over engen til Slotsparken for at ende oven for Hesteskodam, hvor friluftsgudstjenesten er kl. 11.00. 

Tid: 11:00-12:00
Sted: Kjøge Miniby, Strandvejen 101, 4600 Køge
Kjøge Miniby og Køge Kirke inviterer til familiegudstjeneste under åben himmel i Kjøge Miniby, som gennem de sidste 30 år er blevet bygget af 140 frivillige. Minibyen består af 545 huse og er en 1:10-version af, hvordan Køge så ud i 1865. Medbring madpakke og drikkevarer. I dagens anledning er der gratis adgang til minibyen. 

Tid: 11:00
Sted: Hornbæk Strand, Østre Stejleplads 
Hornbæk, Hellebæk, Gurre og Tikøb kirker inviterer til gudstjeneste på stranden. Alle kirkernes præster og kor vil deltage. 

Tid: 11:00-12:00
Sted: Folkeparken, Roskilde 
Roskilde Domkirke inviterer til gudstjeneste i det fri i Folkeparken. Der vil være orkester, kor og en oplagt mulighed for at komme ud i det fri med picnickurven. 

Tid: Fra 10:00
Sted: Gadekæret i Vallensbæk Landsby, Brøndbyvej 199
Vestegnens folkekirker inviterer til gudstjeneste ved gadekærret i Vallensbæk Landsbæk, hvor der vil være aktiviteter og boder med lækkerier. 

Tid: 11:00-13:00
Sted: Femøren, Amager Strandpark
Prøv en gudstjeneste med havudsigt, når flere af Amagers kirker inviterer til gudstjeneste på Femøren.
Gospelkoret AllSaints og børnekor fra de forskellige kirker synger sammen. Efter gudstjenesten er der kaffe på plænerne.

Tid: 11:30-15:00
Sted: Hellig Kors Kirke, Kapelvej 38, 2200 København N
Hellig Kors Kirke på Nørrebro fejrer pinsen med et traditionsrigt pinsemarked med loppeboder, øl, vand og grillpølser. En loppebod koster 70 kroner, og indtjeningen går til natherberget for hjemløse. 

Tid: Fra 14:15
Sted: Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø
Klokken 14:15 byder kirken på kaffe og pandekager fra en madvogn ved Trelleborggade. Herfra begynder gudstjenesten klokken 15:00, der er en streetgudstjeneste med jazzorkester. Det er en salgs musikalsk byvandring med små stops under vej. Det hele slutter ved kirkeskibet med et glas vin og lidt håndhapsere og indvielse af det kreaværksted, der inviterer Nordhavn til at byde ind med, hvilken kirke de drømmer om. 

Tid: 11:00 – 15:00
Sted: Frederiksholm Kirke rykker til Koralbadet i Teglholmshavnen, København SV
Frederiksholm kirke fejrer pinsen med dj, madboder, pop up-kirke og masser af aktiviteter for hele familien på Sluseholmen. Der er udendørs pop up-gudstjeneste tilsat opera og efterfølgende sjov for alle aldre - kreaworkshop, dj, jonglør, ildshow, god mad, kaffe og meget.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik