Foto: TV2/Lorry

Alt for få penge til lærernes forberedelsespladser

- Vi når ikke i mål. Sådan siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) om de 44 millioner kroner, forvaltningen har sat af til at sikre de københavnske lærere ordentlige lokaler til forberedelse. Det skriver DR København.

For de 44 millioner kroner skal de københavnske folkeskoler ændre og indrette lokaler, så lærerne kan bruge dem til møder og forberedelse fra den 1. august, når skolereformen træder i kraft. Men pengene rækker ikke og konsekvensen bliver dårligere undervisning, siger næstformand i Københavns Lærerforening Lars Sørensen.

- Måske kan forberedelse foregå i storkontorer, hvor der er larm, uro og manglende mulighed for at koncentrere sig. Jeg kan se, at det mange steder bliver rigtig svært, Lars Sørensen til DR København.

Pia Allerslev er enig i, at pengene hurtigt får ben at gå på. Derfor skal der findes alternative løsninger på at finde forberedelseslokaler.

- Hvis det giver mening, at man kan bruge fritidshjemmets faciliteter, at man kan bruge idrætsanlæggets eller kulturhusets faciliteter, at man i det hele taget tænker udenfor den helt snævre matrikel. Jeg vil hellere tænke utraditionelt end bygge nyt, siger Pia Allerslev til DR København.

Også på Frederiksberg er lærerne nervøse for de fremtidige muligheder for at forberede sig. Der er blevet afsat fem millioner kroner, men derudover har skolerne 17 millioner kroner fra lockouten, som hovedsageligt vil blive brugt til at indrette nye lokaler.

- Hvis vi skal forberede os, så forudsætter det, at der er nogle arbejdspladser, hvor vi kan være effektive og arbejde effektivt. Og det er der ikke nu, siger formand for Frederiksberg Lærerforening, Ane Søegaard.

Formand for undervisningsudvalget i kommunen, Malene Barkhus (V) mener dog, at der kan findes løsninger. Blandt andet har kommunen lagt klubber ind under skolerne.

- De lokaler (klubbernes, red.) kan så anvendes af både lærere og pædagoger. Enten til undervisning eller til forberedelse, især hvis det er det, der er behov for. Men det er en diskussion, som den enkelte skoleleder skal tage op, siger Malene Barkhus til DR København.