00:49

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Almedin-sagen genåbnet

Udlændingestyrelsen vil igen se på udvisningssagen for Almedin Fejzic og hans familie.

Det var ellers meningen, at Almedin Fejzic og hans familie skulle have været med flyet hjem til Bosnien for 14 dage siden.

Men faderen, der lider af skizofreni, valgte at skære sig selv i håndledet kort før familien skulle ombord på flyet. Familien kom derfor ikke afsted. Faderen er nu indlagt på det psykiatriske hospital Skt Hans i Roskilde. Almedin er tilbage hos sin plejefamilie i Hundested.

Siden hændelsen i Københavns Lufthavn, har familien kæmpet videre for at få lov til at blive. Og nu har deres advokat fået Udlændingestyrelsen til at åbne sagen igen. Det oplyser Almedin Fejzics plejefar, Lasse Koefoed til os.

Sagsbehandlingstiden er tre måneder - og familien håber, at det kan ændre afgørelsen. Plejefar Lasse Koefoed oplyser dog til os, at familien stadig kan risikere at blive sendt hjem til Bosnien inden for de tre måneder, sagsbehandlingstiden er berammet til.