Almedin Fejzic til samråd

Almedin Fejzic, der sammen med sin familie er blevet udvist til Bosnien, dukkede i dag selv op, da familiens sag var oppe i et samråd i Folketinget.

Ulla Sandbæk fra Alternativet havde i dag kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i samråd i Folketinget. Hun vil have vished for, at når alvorligt syge mennesker bliver udvist af Danmark til behandling i hjemlandet, så er det en ordentlig behandling, der venter den syge.

Baggrunden er, at gymnasieeleven Almedin Fejzic fra Frederiksværk og hans familie har søgt humanitær opholdstilladelse med begrundelse i farens sindslidelse. Familien har i første omgang fået afslag, med begrundelse i, at den medicin som Almedins far har brug for kan købes i Bosnien, hvor familien kommer fra.

Integrationsministeren er ikke i tvivl om, at forholdene er undersøgt godt nok.

- Behandlingen bliver undersøgt grundigt af myndighederne, og det foregår via et institut, der er uafhængigt, so netop tjekker, om man kan få den medicin, man skal have, i hjemlandet. Dermed ikke sagt, at det er helt samme standard siom her i Danmark, sagde Inger Støjberg i forbindelse med mødet.

Efter samrådet turede Almedin Fejzic ikke selv gætte på, om det får indflydelse på hans families situation.

- Jeg aner ikke, hvor jeg er i morgen. Om jeg er i Danmark eller Bosnien, sahde Almedin Fejzic efter samrådet.

Familiens advokat vil forsøge at få sagen genoptaget, men er også parat til at gå videre.

- Jeg har tænkt mig at klage til FN's menneskerettighedskomite, hvor Canada er blevet dømt i en lignende sag, siger forsvars- og mennesketsadvokat Poul Hauch Fenger.

Familien blev udvist af landet i sidste måned - men den morgen familien skulle afsted, blev afrejsen, udskudt fordi Almedins far gjorde skade på sig selv i taxaen i lufthavnen. Derfor er familien altså stadig i Danmark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik