Alligevel ingen færge til Hundested

Der bliver ingen færgesejlads mellem Hundested og Grenaa, planerne er skrinlagt.

Det vakte stor begejstring, da Lavprisbusselskabet RødBillet, i foråret meldte ud, at de ville genåbne den gamle færgeoverfart fra 1995 mellem Hundested og Grenaa. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Den kapitalfond, som har købt Molslinien, skulle være med til at finansiere vores planer. De valgte i stedet at satse på at udvikle den eksisterende rute, og dermed forsvandt en stor del af det økonomiske grundlag, siger Thomas Hintze, direktør i RødBillet til Frederiksbrog Amts Avis.

Meldingen om, at projektet er droppet, kommer ikke som en overraskelse på Hundested Havn.

- Det havde jeg nok gættet. Da projektet poppede op, tog jeg til Århus for at møde Thomas Hintze til et erhvervsmøde. Her brillerede han ved ikke at komme. Da han så blev væk fra et borgermøde også, havde vi nok opgivet ham, siger Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik