Allerød skal spare 45 millioner

45 millioner kroner skal der være barberet af driftsbudgettet i Allerød Kommune, når vi når udgangen af 2010.

Det ligger fast
efter et ekstraordinært møde i økonomiudvalget, som var enigt
om, at der ikke er nogen vej udenom besparelserne.
At der er behov for at spare,
er ifølge borgmester Eva Nejstgaard (K) byrådets egen skyld. -
Vi har ikke været gode nok til at leve op til vores egne mål, så
nu er vi altså nødt til at tage os sammen og sætte lidt handling
bag ordene, siger hun.De store besparelser, der venter forude,
er også årsagen til, at budgetarbejdet går i gang allerede nu og
på en ny måde. Kommunens virksomheder skal nemlig inddrages i en
dialog om besparelserne, som de i den kommende tid selv skal
være med til at pege på.