Debatten om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner fylder meget i valgkampen, efter at TV 2 tidligere i denne uge kunne afsløre kritisable forhold i daginstitutioner.
Mens flere og flere politikere på Christiansborg melder ud, at de synes, at det er en god idé med minimumsnormeringer, er langt de fleste borgmestre imod, hvis kommunerne selv skal betale for det.
Det viser en ny rundspørge, som TV 2 har foretaget blandt samtlige af landets 98 borgmestre.
Blandt de 34 kommuner, der er i TV 2 Lorrys sendeområde, har lidt over halvdelen af borgmestrene svaret, og heraf er der kun én, der synes, at det er god idé - Benedikte Kiær (K) fra Helsingør.
- Mit parti (i Helsingør, red.) og jeg gik til valg på at indføre minimumsnormeringer i kommunen, og uanset hvad man beslutter sig for i Folketinget, har vi tænkt os at arbejde efter det, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Men jeg har det også sådan, at hvis man fra Folketingets side tager prioriteringen ud af vores hænder og beslutter sig for, hvad vi skal arbejde for i kommunerne, så skal der også følge penge med.
Jeg tror mere på, at det handler om ledelsen og opfølgningen. Hvis vi lytter til forældrene, kan vi følge op på det, de siger.
Benedikte Kiær ønsker, at de i Helsingør lever op til BUPL's (pædagogernes fagforening, red.) anbefalinger om, at der skal være én ansat til tre vuggestuebørn, og én ansat til seks børnehavebørn, men det er endnu ikke taget op i byrådet.
Resten af borgmestrene er imod
På kortet herunder kan du se, hvordan borgmestrenes svar har fordelt sig i TV 2's rundspørge, hvor de helt præcist er blevet spurgt: "Under forudsætning af, at kommunen selv skal finansiere det. Er du så for eller imod minimumsnormeringer i daginstitutionerne i din kommune?"
Ifølge TV 2 uddyber borgmesteren i Stevns Kommune, Anette Mortensen (V), at hun tvivler på, om et tal, som bliver udmeldt fra Christiansborg, kan løse alle problemer.
- Jeg tror mere på, at det handler om ledelsen og opfølgningen. Hvis vi lytter til forældrene, kan vi følge op på det, de siger, siger hun til TV 2.
Ligesom Benedikte Kiær påpeger Anette Mortensen, at økonomien også spiller ind. Det kan få andre konsekvenser, hvis kommunen selv skal betale regningen, uden at der følger midler med.
- Så kan det være, vi skal kigge på vores skoler eller skære i ældreplejen. For vi har kun den pulje penge, vi nu engang har. Hvis ikke pengene følger med fra regeringen, så skærer vi et andet sted, siger hun til TV 2.
Hun mener heller ikke, at flere pædagoger er løsningen:
- En tæt opfølgning og at se på den kvalitet, der er givet, er bedre end at finde flere hænder.
Kommunerne skal selv bestemme
Ligesom i Helsingør ønsker borgmesteren på Frederiksberg, Simon Aggesen (K), at hans kommune lever op til BUPL's anbefalinger til normeringer i daginstitutionerne.
Jeg synes, at det skal være op til de enkelte borgmestre at vurdere, hvad serviceniveauet skal være på de forskellige områder i deres kommune.
Men modsat Benedikte Kiær er Simon Aggesen imod minimumsnormeringer, der er fastlagt af staten, også selvom der følger penge med.
- Jeg synes, at det skal være op til de enkelte borgmestre at vurdere, hvad serviceniveauet skal være på de forskellige områder i deres kommune. De kan bedst selv vurdere, hvor skoen trykker, siger han.
På Frederiksberg vil opnormeringen i daginstitutionerne koste i omegnen af 40 millioner kroner, og det er ikke lette penge at finde.
- Derfor ville det da være dejligt, hvis der kom en bunke penge fra staten til at hjælpe os med det. Men grundlæggende er jeg imod den måde at drive politik på, fordi det udhuler det lokale demokrati, lyder det fra Frederiksberg-borgmesteren.
